Varsler: Derfor kan sommeren blive rekordvarm i år
Det ekstreme klimafænomen El Niño kan sende temperaturerne i vejret over store dele af kloden i løbet af de kommende måneder.
Kombinationen af meget lidt nedbør og høje temperaturer gjorde, at store dele af Europa blev ramt af voldsom tørke i sommeren 2022.
Sommeren 2022 satte sit knastørre aftryk på store dele af Europa og endte med at blive en af de varmeste nogensinde målt.
Kombineret med ekstremt lave nedbørsmængder resulterede de høje temperaturer i den måske værste tørke i flere hundrede år. Og nu tyder det på, at den kommende sommer kan blive endnu varmere i flere af de europæiske lande.
Det er i hvert fald konklusionen fra Europas Klimatjeneste, Copernicus, og den amerikanske vejrtjeneste, NOAA, som begge varsler, at der kan vente et globalt vejrskifte, som kan sende sommerens temperaturer i vejret. Det skriver blandt andet norske Aftenposten.
Årsagen skal især findes i et ekstremt klimafænomen i det tropiske Stillehav kendt som El Niño, der er spansk for drengebarnet eller Jesusbarnet, fordi selve fænomenet ofte topper omkring juletid.
I et El Niño-år kan temperaturerne i et enormt område i havet ud for Sydamerikas vestkyst stige op til flere grader med store konsekvenser for vejret over store dele af kloden.
Efter flere år med relativt lave overfladetemperaturer i det tropiske stillehav, forudsiger klimamodellerne nu, at en ny El Niño-periode kan være på vej og for alvor tager fat hen over de næste måneder.
Flere af prognoserne viser endda, at det i år kan blive en såkaldt super El Niño, hvor havtemperaturerne kan blive hele 3 - 4 grader højere end normalt i den centrale- og østlige del af Stillehavet.
Kan overstige målet i Paris-aftalen
Vi skal helt tilbage til 1998 for at finde en El Niño med samme umiddelbare kraft. Og rammer fænomenet med lignende styrke, kan det få ekstra stor betydning for den globale middeltemperatur.
Det forklarer Eigil Kaas, som er professor i is-, klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet (KU) og Nationalt Center for klimaforskning ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
"Hvis det bliver i stil med den El Niño vi så i 1998, er det ganske sandsynligt, at den globale middeltemperatur, for en kortere periode, overstiger Paris-aftalens 1,5 graders mål," lyder det til Illustreret Videnskab.
Eigil Kaas understreger, at prognoserne bygger på sandsynligheder, og at det netop kan være svært at forudsige så langt frem i tiden i den her sammenhæng.
Lige nu ser det dog ud til, at en El Niño, hvis den rammer, kan skrue gevaldigt på temperaturerne.
"Vi kan komme til at se højere temperaturer end normalt i store dele af troperne i et enormt område i havet. Specielt i Stillehavsområdet og fx også i store dele af Middelhavsområdet, dvs Sydeuropa," lyder det fra professoren.
Selvom det ekstreme fænomen kan sætte skub i en selvforstærkende proces, der påvirker temperaturen globalt set, ser det lige nu ikke ud til, at vi bliver ramt i fx Nordeuropa og Skandinavien i samme grad.
"Hos os er vi tættere på normaltemperaturen. Dog med en vis sandsynlighed for, at det kan blive varmere, end det gennemsnitligt har været de seneste 10 - 20 år," forklarer Eigil Kaas.
Han fortæller også, at El Niño-prognosen vækker bekymring hos flere forskere, da vi kommer fra en årrække, hvor overfladetemperaturen i Stillehavet har været usædvanligt lav.
Alligevel har vi over de seneste år slået flere varmerekorder. Derfor er der også en frygt for, hvad den globale opvarmning sammen med det ekstreme klimafænomen kan betyde.
Den varme "pool" bliver spredt
Men hvorfor kan en stigning på et par grader i det tropiske Stillehav få så store konsekvenser for klodens klima?
Normalvis blæser jævne vinde, kaldet passatvinde, fra Sydamerika over mod Indonesien og Australien.
Det betyder så, at der normalt bliver skubbet varmt overfladevand vestpå, som gradvist er blevet varmet op af Solen, så det samler sig i et relativt tykt lag af varmt overfladevand omkring Indonesien og Nordaustralien - det, klimaforskere kalder "The warm pool."
Ved begyndelsen af en El Niño bliver det tykke lag af varmt vand afbrudt af en bølgebevægelse, som er fremprovokeret af usædvanlige vinde fra vest over det vestlige tropiske Stillehav.
Bølgebevægelsen forplanter sig østover, hvilket gør, at det varme vand fra vest gradvist bliver spredt ud over et langt større geografisk område, end det plejer.
De enorme områder med varmt havvand ændrer på atmosfærens opførsel, hvilket skaber en selvforstærkende effekt, som spreder sig til store dele af Jorden og også medfører en periode med forøget global middeltemperatur i atmosfæren.