Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

rhesus monkeys

Vi er født intolerante

Fordomme over for det anderledes er ikke unikt for mennesker. Aber skelner også mellem “os” og “dem”, viser forsøg udført af adfærdspsykologer. Fjendtlighed over for fremmede kan være en nedarvet adfærd med dybe evolutionære rødder.

Os og dem, rigtigt og forkert, velkendt og fremmed. Vi mennesker har en stærk tilbøjelighed til at inddele og gruppere, sætte andre i bås og skabe fordomme over for det ukendte. Det er en adfærd, der påvirker mange af vores beslutninger og holdninger, og som har alvorlige konsekvenser for vores sameksistens med andre mennesker.

Den herskende opfattelse blandt psykologer og sociologer er, at langt de fleste konflikter i menneskets historie skyldes opdelingen af verden i “os” og “dem” – hvad enten grupperne nu opdeles efter sociale, religiøse, etniske eller nationale forskelle.

Psykologer har derfor længe interesseret sig for, hvorfor vi er forudindtagede over for andre mennesker, og hvor vores fordomme stammer fra. Og om vi kan lære at beherske eller undertrykke denne tilbøjelighed.

Tidligere er psykologer gået ud fra, at årvågenhed over for det fremmede er socialt betinget. At vores reaktioner over for folk fra forskellige grupper er påvirket af vores sociale og kulturelle omgivelser. Men nu viser det sig, at der måske i højere grad er tale om et dybtliggende urinstinkt.

Forsøgs-ø har tusind rhesusaber

Vi er nemlig ikke alene om denne adfærd. De små rhesusaber møder individer uden for deres gruppe med samme mistænksomhed og afstandtagen, som mennesker typisk møder fremmede med. Det fastslår adfærdspsykologer fra Yale University i Connecticut, USA, i en opsigtsvækkende undersøgelse fra 2011, ledet af forskeren Neha Mahajan.

Rhesusaben, der skilte sig ud fra sin fælles udviklingslinje med mennesket for 25 millioner år siden, kan hurtigt skelne mellem individer, der tilhører dens egen og andre grupper, og den er klart mest mistænksom over for ukendte aber.

Forskerne undersøgte rhesusabernes adfærd i deres naturlige miljø på øen Cayo Santiago ud for Puerto Rico. Stedet er ideelt for studier af primaters adfærd. Her findes nemlig godt 1000 fritlevende rhesusaber, der, ligesom mennesker, helt af sig selv danner forskellige sociale grupper. Og forskerne har opbygget detaljerede oplysninger om hver enkelt abes gruppetilhørsforhold.

Læs også:

Atomkraft

Forsker: "Bolcher" gør atomkraft 100% sikker

3 minutter
Mennesket

Forskerne er ved at afskaffe vores art

29 minutter
Hvad er morild?
Havet

Hvad er morild?

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul