1. Klovnefobi kortslutter hjernen
Angstlidelsen coulrofobi – den sygelige angst for klovne – opstår, hvis hjernen lærer at forbinde en ellers neutral stimulans som klovne med en negativ stimulans som fx ubehag eller frygt.
Fobien stammer ofte fra barndommen, fordi børn er særligt følsomme overfor velkendte kroppe med fremmedartede ansigter.
Hvis børn gentagne gange kommer til at forbinde klovne med noget ubehageligt, kan det føre til coulrofobi, hvor den ramte risikerer uregelmæssig hjertebanken, kvalme, ustyrlig svedproduktion og en overvældende angstfornemmelse efter mødet med en klovn.
Den helt grelle udgave af coulrofobi er heldigvis relativt sjælden, men moderat klovneangst er ikke ualmindelig. Ifølge en YouGov-rundspørge fra 2014, lider 12% af alle briter af klovneangst, heraf 4% i ekstrem grad.
VIDEO - Mød Pennywise:
Hollywood har forstået at udnytte den menneskelige klovneangst, bl.a. med karakterer som den dæmoniske Pennywise fra Stephen Kings ”It”.
2. Det forvrængede skræmmer os
Klovnen er let at identificere som et menneske, men samtidig er der noget galt med mimikken, kropssproget og de uformelige sko.
Når noget både er velkendt og ukendt på samme tid, gør det os bange. Det skrev psykoanalysens fader Sigmund Freud (1856-1939) allerede om i artiklen ”Das Unheimliche” fra 1919.
Freud mente fx, at fortrængte følelser var uhyggelige for os, når de kom op til overfladen, fordi de både var forbløffende og velkendte.
På samme måde skræmmer klovnens maske og evindelige smil os, fordi vi kender den glade grimasse – men samtidig godt ved, at det ikke er naturligt at grine hele tiden.
Det kaldes kognitiv dissonans – når to tanker er i konflikt med hinanden – og er bl.a. også med til at gøre mange utrygge ved menneskelignende robotter.
3. Dræberklovne ligner rovdyr
Mennesket er i bund og grund bare et dyr. Og dybt nede i hjernens neurale netværk lever mindet stadig om dengang, vi måtte løbe for livet for ikke at ende som middagsmad på savannen.
Når de såkaldte ”dræberklovne” iklæder sig masker med sylespidse hjørnetænder eller dyrelignende øjne, spiller de på nogle af de nøglestimuli, vi er biologisk programmerede til at frygte.
4. Masken gør klovnen utilregnelig
Langt størstedelen af vores kommunikation med omverdenen sker via ansigtet. Men når det er tildækket af en maske eller et tykt lag makeup, bliver det svært at aflæse en persons sindstilstand eller hensigter – og det gør os utilpasse.
Samtidig forbinder vi masker med en forestilling om hæmningsløs adfærd ifølge den kendte franske antropolog Claude Lévi-Strauss (1908-2009).
I sin bog "The Way of the Masks" (1982) sammenkæder han masker med en følelse af frihed, hvor bæreren kan handle uden at være bundet af sociale konventioner og uden at være ansvarlig for sine handlinger.
Det gør maskerede figurer utilregnelige – og særligt klovne, der i forvejen sætter en dyd i at kunne overraske med en kanin i ærmet eller et ballonbrag, når du mindst venter det.