Seriemordere føler trang til at dræbe igen og igen, og forskere har nu udpeget genet MAOA som en del af forklaringen.
Genet kontrollerer mængden af tre signalstoffer i hjernen – serotonin, dopamin og adrenalin.
Stofferne kaldes neurotransmittere og fungerer som en slags trafiklys, der regulerer nervesignalernes veje. De spiller dermed en vigtig rolle for vores tanker og handlinger.
Seriemordere har en mutation
Men en medfødt mutation kan sætte MAOA-genet delvist ud af kraft, så mængden af neurotransmittere stiger.
Det kan gøre personen mere impulsiv og aggressiv, og flere seriemordere har netop vist sig at have det muterede gen.
MAOA-genets betydning forklarer også, hvorfor over 90 procent af alle seriemordere er mænd.
Genet sidder nemlig på X-kromosomet, som mænd kun har et enkelt af, mens kvinder har to. Drengebørn skal altså kun rammes af en enkelt mutation for at komme i farezonen.
Hård barndom aktiverer genet
Mutationen alene er imidlertid ikke nok til at skabe en ny seriemorder, for opvæksten spiller en afgørende rolle.
Men hvis mutationen kombineres med misbrug eller vanrøgt i barndommen, får personen større risiko for voldelig og psykopatisk adfærd senere i livet.
En amerikansk undersøgelse viser således, at den uheldige cocktail tidobler en persons risiko for at ende i fængsel med en dom for grov voldskriminalitet.
Ifølge flere undersøgelser har de fleste seriemordere netop været udsat for groft omsorgssvigt som børn.