Hvorfor græder vi mennesker?

Nogle forskere mener, at gråd er en slags urinstinkt, der opstod, før mennesket fik et egentligt sprog. Ifølge denne teori har gråd tidligere fungeret som en måde, man kunne påkalde sig flokkens opmærksomhed på, hvis man var bange eller i fare. Egentlig burde gråd være forsvundet som kommunikationsform, da mennesket udviklede et sprog. Men det er tænkeligt, at vi stadig ubevidst bruger gråd i situationer, hvor vi er dårlige til at sætte ord på vores følelser, for eksempel i forbindelse med sorg eller angst. På samme måde græder babyer, der endnu ikke har et sprog, meget. Det tyder på, at gråden er et levn fra menneskets tidligste fortid. Gråd er kendetegnet ved stødvis vejrtrækning og naturligvis tårer. Tårevæsken dannes i små kirtler, der ligger lige over øjeæblerne. Der produceres hele tiden tårevæske, som forhindrer, at øjet tørrer ud, og som beskytter mod infektioner og skader. Når man græder, sker der en oversvømmelse, idet tårevæsken ikke længere kan ledes væk ad den sædvanlige vej via tåregangen ned til næsen.