Afbrændte biler, smadrede ruder og sammenstød med politiet.
Sådan har gaderne i Danmark og Holland set ud de seneste uger, efter demonstrationer udviklede sig voldeligt.
Bag de kaotiske tilstande og maskerede ansigter gemmer sig en videnskabelig forklaring på, hvordan store forsamlinger indimellem eskalerer ud i en voldsspiral.
Særligt én følelse gør voldsparat
Sociologer arbejder typisk ud fra tre teorier om flokpsykologi, der forklarer hvorfor demonstrationer udvikler sig til optøjer:
- Den vrede skare: Personer mister deres selvforståelse og fornuft og gør derfor ting, de ikke ville gøre som individer.
- Den onde skare: Optøjer tiltrækker personer med kriminelle og voldelige tilbøjeligheder, som lader deres personlighedstræk komme til udtryk i fællesskab.
- De onde bagmænd: En kombination af ovenstående. Personer med onde intentioner tilskynder andre til voldshandlinger i en demonstration.
Deltagere i voldelige demonstrationer har særlige psykologiske træk. Forskning har fx vist, at voldsparate demonstranter er mere tilbøjelige til at have foragt over for folk, de er imod.