Afbrændte biler, smadrede ruder og sammenstød med politiet.
Sådan har gaderne i Danmark og Holland set ud de seneste uger, efter demonstrationer udviklede sig voldeligt.
Bag de kaotiske tilstande og maskerede ansigter gemmer sig en videnskabelig forklaring på, hvordan store forsamlinger indimellem eskalerer ud i en voldsspiral.
Særligt én følelse gør voldsparat
Sociologer arbejder typisk ud fra tre teorier om flokpsykologi, der forklarer hvorfor demonstrationer udvikler sig til optøjer:
- Den vrede skare: Personer mister deres selvforståelse og fornuft og gør derfor ting, de ikke ville gøre som individer.
- Den onde skare: Optøjer tiltrækker personer med kriminelle og voldelige tilbøjeligheder, som lader deres personlighedstræk komme til udtryk i fællesskab.
- De onde bagmænd: En kombination af ovenstående. Personer med onde intentioner tilskynder andre til voldshandlinger i en demonstration.
Deltagere i voldelige demonstrationer har særlige psykologiske træk. Forskning har fx vist, at voldsparate demonstranter er mere tilbøjelige til at have foragt over for folk, de er imod.
Et ansigt, der udviser foragt, vil typisk trække sig sammen i én side, hvor den ene mundvig spænder op.
Foragt er en såkaldt social følelse – dvs. den er baseret på andres handlinger og adfærd – og giver endnu stærkere udslag i hjernens følelsescenter, amygdala, end fx væmmelse.
Oplevet uretfærdighed er ren gift
Voldelige demonstrationer opstår ikke ud af ingenting, men har et bagvedliggende afsæt.
En udløsende begivenhed – politimord, eksproprieringer, korruption eller coronarestriktioner – iværksætter demonstrationen, som eskalerer ud i vold.
Undersøgelser viser, at demonstranter tyer til vold, når de ikke føler, de bliver hørt i et system, der i deres øjne virker uretfærdigt og marginaliserende.
Politiets tilstedeværelse spiller også en vigtig rolle i demonstrationens eskalering. Undersøgelser har vist, at en opfattet hårdhændet behandling fra politiet i demonstranternes øjne retfærdiggør at ændre protesten i en voldelig retning.
🎬 Se en demonstration blive voldelig:
Coronakonspirationer forbinder nye grupper
Under coronapandemien har forskellige online-grupper fundet sammen om et fælles formål.
En rapport fra FN og en note fra Europa-rådet advarer om, at højrefløjsekstremister under pandemien har forsøgt at rekruttere og radikalisere nye støtter online med konspirationsteorier om coronavirus som propaganda.
Grupperingerne på den ekstreme højrefløj har drevet en stigning i voldelige angreb og terror i den vestlige verden på 320 procent over de seneste fem år.
En del af demonstranterne ved stormen på Capitol Hill kom fra ekstremistgrupper, andre var "helt almindelige amerikanere".
Forskning viser, at online-samtaler om uretfærdigheder skaber en fornemmelse af en fælles harme, som kan behandles hvis meningsfællerne handler sammen.
Samtalerne får desuden flere til reelt at gå på barrikaderne.
Forskere: Vold undergraver målet
En spørgeskemaundersøgelse fra Stanford University baseret på fiktive beretninger om racistiske og anti-racistiske demonstranter viser imidlertid, at brugen af vold vender flertallet mod sagen, selvom der var bred opbakning før.
Reelt modarbejder voldelige demonstranter altså det mål, de kæmper for.