Menneskets forfængelighed kan spores 7000 år tilbage
Grød, fluelort og harpiks. Kosmetik og skønhedsprodukter går mange tusinde år tilbage i tiden, og ingredienserne var yderst opfindsomme.
I sminkepaletter af glas blev fx johannesbrødfrugt og honning blandet til en salve mod strækmærker.
Brugen af kosmetik er formentlig lige så gammel som selve forfængeligheden, men de ældste arkæologiske spor er ca. 7000 år gamle egyptiske sminkepaletter, som blev brugt til grøn og sort øjenmakeup.
Ca. 2000 år f.Kr. havde egypterne udvidet kosmetikrepertoiret betragteligt.
Nu nøjedes de ikke med at male øjnene, da et velplejet ydre var et symbol på, at man havde styr på tingene.
Fluelort fjernede kropsbehåring
De iførte sig deodorant i form af tørrede kugler af parfumeret grød, som blev anbragt i armhulen. Grøden sugede sveden til sig, mens parfumen spredte en behagelig duft.
Rynkemiddel bestod af harpiks fra røgelsestræet, voks og knust græs, som blev påført dagligt.
Egypterne fjernede også kropsbehåring. Hårfjerningen foregik med en creme af kogte og knuste fugleknogler, fluelort, gummiharpiks, morbærjuice og agurk, som blev varmet op og påført huden. Egypterne opfandt også rouge og læbestift.
PARFUME DUFTEDE AF LILJER OG KANEL
A) Egypternes makeup fungerede også som beskyttelse. Papyrus Ebers, en medicinsk papyrus fra ca. 1500 f.Kr., beskriver over 100 midler mod øjenproblemer. Et af dem er den sølvhvide blyglans, der bl.a. skulle virke som insektmiddel.
B) Parfumeflasker var små kunstværker af bl.a. forarbejdet alabast. Blandt de mest populære dufte var Susinum, som blev fremstillet af liljer og kanel, og Cyprinum, der var baseret på hennaolie og kardemomme.