5 vilde børn: Her er de ægte Mowglis

1. Ugandas Mowgli: Legede med aber

I 1991 forvildede en kvinde sig ind i en skov i Uganda, hvor hun blev omringet af grønne marekatte. En af dem så mærkelig ud og manglede sin hale. Det gik op for hende, at der var tale om en vildtlevende dreng på fem-seks år. Sammen med en lokal mand fik kvinden hentet drengen, John Ssebunya, som var møgbeskidt og fuld af ar og sår.

Adfærdsbiologer valgte at føre John tilbage til skoven for at høre mere om den Mowgli-agtige opvækst med aberne. På hakkende børnesprog fortalte han, at aberne aflusede hinanden, men aldrig ham. Forskerne konkluderede, at aberne aldrig havde set John som en rigtig del af flokken. Alligevel kunne John berette, hvordan aberne legede gemmeleg med ham.

2. Ukraines Mowgli: Åd som en hund

I en alder af 19 måneder blev ukrainske Oksana Malaya anbragt på et børnehjem. Derefter tog hendes liv en mærkelig drejning.

Fra da hun var tre til otte år gammel, levede hun blandt børnehjemmets hunde i en hundegård. Hun fandt hurtigt ind i hundelivet, og da Oksana blev fundet, talte hun ikke, men sprang bare rundt på alle fire, mens hun gøede og labbede vand og mad i sig. Hun er i dag voksen, men målt til at have en intelligens som en seksårig.

UDVIKLING GÅR SKÆVT

Vildtlevende børn risikerer at miste vigtige funktioner og egenskaber sammenlignet med normale børn.

HJERNEN LUGER UD

Ved fireårsalderen begynder hjernen at trimme sig selv, så de netværk i hjernen, der sjældent bruges, luges væk. Når vilde børn ikke bruger sproget eller de sociale kompetencer, risikerer de derfor at blive sprogligt eller socialt tilbagestående resten af livet.

PÅVIRKER TEMPERAMENTET

Fysisk berøring får niveauet af stresshormoner i blodet til at falde, hvilket er vigtigt for udviklingen af områder i hjernen, der styrer hukommelse, læring, planlægning og følelser. En opvækst blandt dyr kan derfor skade evnen til at huske, reagere hensigtsmæssigt og skabe sociale bånd.

KAN IKKE AFKODE ANDRE

Normalt lærer børn at afkode andres følelser i 3-5-årsalderen, og her er øjenkontakt vigtig for hjernens udvikling. Omsorgssvigtede børn og autister undgår i høj grad øjenkontakt og isolerer sig socialt – det samme mønster vil ses hos vildtlevende børn. Barnet kan ikke forstå andres følelser og kropssprog. Fx kan det ikke se fordelen ved at dele.

3. Mowgli fra Fiji: Klukkede som en høne

Da Sujit Kumar fra Fiji i en tidlig alder blev overladt til sig selv, var han alligevel ikke helt alene. Han levede sammen med en flok høns, til han var otte år, og udviklede sig i mellemtiden til en slags menneskelig kæmpekylling.

Derfor bestod hans sprog af kluklyde, da han blev fundet, ligesom han krummede sig sammen som en høne og plukkede sin mad med fingrene, som en høne ville gøre det med sit næb. Hvis han følte sig truet, rev og bed han. Sujit er nu i 40’erne og på niveau med et lille barn både intellektuelt og følelsesmæssigt.

4. USA's Mowgli: Faren gøede til hende

Mens ukrainske Oksana fik sine hundevaner fra at leve med hunde, fik pigen med tilnavnet Genie sin dyreadfærd fra sin far. Faren havde siden en tidlig alder haft hende bundet til en pottestol, indtil hun som 13-årig blev indleveret til et socialkontor i Los Angeles.

Faren havde primært kommunikeret med hende ved at knurre og bjæffe som en hund. Efter sin frigivelse fra mareridtet lykkedes det Genie at udvikle et stort ordforråd, men hun lærte aldrig at sammensætte ordene til korrekte sætninger.

5. Fransk Mowgli: Læge opgav ham

I 1800 blev en 12-årig dreng fundet i en fransk skov. Modsat Mowgli havde han levet alene - også uden dyreselskab - i lang tid, inden en læge tog ham til sig for at lære ham at tale og udvise følelser.

Selv om Victor, som drengen blev kaldt, forstod sproget og kunne læse primitive sætninger, var årene alene i skoven dog for svære at råde bod på, og han lærte aldrig at tale. Lægen opgav sin mission efter 5 år og efterlod ham hos husholdersken, hvor Victor blev til sin død i 1828.