Sommertid er filmtid – specielt hvis det ustadige vejr fortsætter sommeren ud.
Jeg har fundet 10 moderne filmklassikere, der bruger deres fantastiske elementer til lidt mere end blot at underholde.
1. Children of Men (Viaplay)
Når dystopi bliver kunst. I en ikke så fjern fremtid er befolkningen sterile og der fødes ikke længere børn.
Flygtninger oversvømmer England og hovedpersonen Theo Faron (Clive Owen) bliver hyret til at få en kvinde sikkert over grænsen i denne smukke, bevægende og dystre film.
2. Contact (Viaplay)
Jodie Foster spiller en videnskabsmand, der opsnapper et signal, der måske kommer fra en udenjordisk intelligens.
I filmen, der bl.a. handler om konflikten mellem videnskab og religion, er hun i et kapløb om blive først til at tyde det mystiske signal – så hun også bliver den første til at tage kontakt til intelligent liv i rummet.
Filmen er baseret på en bog af den amerikanske astronom og astrobiolog Carl Sagan.

Streamingekspert guider til tv med tyngde
Hans Lauring er tidligere redaktør på magasinet Stream og har skrevet om gadgets og teknologiudvikling i mere end 15 år.
Her hos os på Illustreret Videnskab anmelder han de bedste film og serier, der berører videnskabens verden.
3. Edge of Tomorrow (Netflix)
Denne actionfilm med Tom Cruise og Emily Blunt blander humor, action og begavede tidsparadokser.
Under en invasion fra rummet får den fuldstændig utrænede soldat William Cage evnen til at genleve sin dag, hvis han dør.
Hvorfor og hvordan det kan bruges i kampen, er filmens omdrejningspunkt.
4. Interstellar (Netflix)
Jorden er ved at være ubeboelig, og jagten på et nyt hjem sættes ind i denne film om rumrejser, ofre og afsavn.
De beregninger special effects-folkene benyttede for at få filmens sorte hul til at se rigtigt ud, var så omfattende, at de blev udgangspunkt for flere videnskabelige afhandlinger.
5. Looper (Viaplay/HBO)
Endnu en actionfilm om tidsrejser, der stiller nogle begavede spørgsmål og behandler de omstændige tidsparadokser ganske intelligent.
Tidsrejser er ulovlige men benyttes af organiseret kriminalitet til mord og bortskaffelse af ofrene, men for at sikre sig mod vidner og løse ender skal en ung lejemorder myrde sig selv som gammel.
6. The Martian (Amazon Prime)
Filmen har flere huller end den grundige bog, den er baseret på, men I det store hele er der styr på videnskaben.
Handlingen udspiller sig på Mars, hvor en astronaut ved et uheld er blevet efterladt på Mars og skal overleve, indtil redningen når frem til den fjerne planet.
7. Minority Report (Netflix/HBO)
Spielbergs film om en relativ nær fremtid, hvor mennesker med særlige evner kan forudse mord, før de bliver begået.
Filmen kredser om, hvad det betyder for samfundet, og hvordan magten kan misbruges.
8. Nærkontakt af tredje grad (Netflix)
Endnu en Spielberg-film og endnu en film om den første kontakt mellem mennesker og væsner fra rummet.
Her er ingen invasionsstyrker men snare en glæde over det vidunderlige, men også lidt skræmmende, der omgærder et besøg fra rummet.
9. Robocop (Filmstriben)
Den originale RoboCop (1987) og for Guds skyld ikke den blodfattige genindspilning fra dette årtusinde er en fantasifuld actionfilm, der foregår i en nær fremtid, hvor alt inklusive politiarbejdet er privatiseret.
Filmen er 80’er-brutal og handler om menneskelighed i en robokrop samtidig med at den er bidende satire over det firmastyrede samfund.
10. 12 Monkeys (Netflix)
En pandemi har lagt verden øde, og de overlevende skutter sig under jorden. Bruce Willis bliver sendt tilbage i tiden for at forhindre det smitteudbrud, der startede katastrofen.
Eller gør han? Psykologi og tidsparadokser spiller en stor rolle i denne æstetisk imponerende hjernevrider af en film.