Sensationelt fund opdaget i kendt maya-pyramide
For anden gang finder forskere en gemt pyramide inden i den kendte Kukulkan-pyramiden i Mexico. Den nye pyramide er kun 10 meter høj og ligger direkte oven på en offerbrønd.

Som russiske babushka-dukker gemmer trinpyramiden Kukulkan – også kendt som El Castillo – på flere mindre pyramider.
I 1930’erne fandt forskere den første skjulte pyramide inde i den 24-meter høje pyramide. Og nu har arkæologer fra University of Mexico fundet endnu én.
Ny pyramide ligger interessant
Den nye pyramide måler 10 meter i højden, og den er blevet opdaget med en særlig teknik – tri-dimensional electric resistivity tomography – som vha. strøm kan måle modstanden inden i pyramiden og lave 3D-billeder af dens indre.