I 15-, 16- og 1700-tallet blev sømænd ofte ramt af skørbug, fordi de manglede C-vitamin. Vitaminet, som bl.a. hjælper med at reparere blodkar og er en vigtig antioxidant, får vi primært fra frugt og grønt, som var utilgængeligt på havet.
Skørbug giver hudblødninger, depression, vægttab, træthed og svaghed. Tandkødet svulmer op og bliver violet og svampet, mens tænderne falder ud. Derudover heler sår generelt ikke, som de plejer.
Inuitter overlevede på tarme og maver
Inuitterne på Grønland havde ikke adgang til frugt og grønt, men levede udelukkende af kød, og alligevel fik de ikke skørbug.
Forklaringen er, at C-vitamin ikke kun findes i frugt og grønt, men også i dyreindvolde.
De fleste dyr kan nemlig, i modsætning til mennesker, danne C-vitamin i leveren. Derfor findes det livsvigtige vitamin fx i dyremaver og dyretarme.
Inuitterne rådede dermed over en nærmest uudtømmelig kilde til vitaminet.
De spiste for eksempel rensdyrmaver og tarme fra ryper.