Inuit spiser

Hvorfor fik inuitter ikke skørbug?

Inuitterne havde ikke direkte adgang til frisk frugt og grønt, så hvordan undgik de skørbug, som fx ramte mange sømænd?

Inuitterne havde ikke direkte adgang til frisk frugt og grønt, så hvordan undgik de skørbug, som fx ramte mange sømænd?

Bryan & Cherry Alexander/ArcticPhoto

I 15-, 16- og 1700-tallet blev sømænd ofte ramt af skørbug, fordi de manglede C-vitamin. Vitaminet, som bl.a. hjælper med at reparere blodkar og er en vigtig antioxidant, får vi primært fra frugt og grønt, som var utilgængeligt på havet.

Skørbug giver hudblødninger, depression, vægttab, træthed og svaghed. Tandkødet svulmer op og bliver violet og svampet, mens tænderne falder ud. Derudover heler sår generelt ikke, som de plejer.

Inuitter overlevede på tarme og maver

Inuitterne på Grønland havde ikke adgang til frugt og grønt, men levede udelukkende af kød, og alligevel fik de ikke skørbug.

Forklaringen er, at C-vitamin ikke kun findes i frugt og grønt, men også i dyreindvolde.

De fleste dyr kan nemlig, i modsætning til mennesker, danne C-vitamin i leveren. Derfor findes det livsvigtige vitamin fx i dyremaver og dyretarme.

Inuitterne rådede dermed over en nærmest uudtømmelig kilde til vitaminet.

De spiste for eksempel rensdyrmaver og tarme fra ryper.

Vitaminer gemmer sig i dyrene

A-vitamin

Vitaminet, som er vigtigt for bl.a. øjne og knogler, findes fx i kødet fra havpattedyr som fx sæler.

C-vitamin

Findes i maver og tarme hos fx rensdyr og ryper.

D-vitamin

I manglen på sollys fik inuitter især D-vitamin, som bl.a. styrker immunforsvaret, fra fisk.

Inuitterne lykkedes også med at få indtaget tilstrækkelige mængder A- og D-vitamin – selvom A-vitamin typisk findes i grøntsager, og D-vitamin er afhængigt af sollys, som i det arktiske område mangler fuldstændigt over lange perioder af året.

Vitaminerne findes nemlig også i dyr, især fisk og havpattedyr, som var faste bestanddele i inuitternes traditionelle diæt.