En anden væsentlig årsag var, at mayaerne forgiftede deres drikkevand.
Vandkvaliteten blev ringere og ringere
Forskerne analyserede aflejringer i ti af byens store vandreservoirer, som beboerne var dybt afhængige af. Byen lå afskåret fra søer og floder og var derfor sårbar over for tørkeperioder.
Uden regn blev reservoirerne ikke fyldt op, og det vand, der var tilbage, blev dårligere og dårligere.
Undersøgelserne af aflejringerne viste, at koncentrationen af to arter af blågrønalger steg markant op mod byens kollaps, så vandet ifølge forskerne må have været direkte udrikkeligt til sidst.
Og det var ikke det eneste problem. Ud over algerne var vandet stærkt forgiftet af kviksølv, og her lå skylden hos mayaerne selv.
Udsmykning forgiftede vandet
Til udsmykningen af byens mure havde de en forkærlighed for stærke røde farver, og i fremstillingen af den røde maling brugte de mineralet cinnober med det kemiske navn kviksølvsulfid.
Gennem århundreder har regn skyllet maling af murene, så kviksølvet er blevet ophobet i vandreservoirerne.
Især i bassinerne tæt ved byens centrale templer, hvor den herskende elite boede, var kviksølvkoncentrationen høj. Forskerne mener derfor, at medlemmer af byens overklasse var blandt de første ofre for forgiftningen.