Shutterstock

Mayaerne forgiftede sig selv

Mayametropolen Tikal blev pludselig forladt mod slutningen af 800-tallet. Ny forskning viser, at årsagen var en kombination af tørke og kviksølvforurening.

For 1200 år siden sydede det af liv mellem de imponerende templer og huse i mayaernes metropol Tikal. I byens storhedstid steg indbyggertallet til op mod 100.000, men pludselig gik det stejlt nedad.

Arkæologiske undersøgelser viser, at byen, som ligger i det nuværende Guatemala, mod slutningen af 800-tallet blev fuldstændig affolket.

Hidtil har forskerne ment, at årsagen var lange perioder med tørke, men nu viser nye undersøgelser foretaget af biologer fra University of Cincinnati i USA, at det kun er en del af sandheden.

Forskernes undersøgelser af Tikals vandreservoirer afslørede store koncentrationer af blågrønalger i de lag, som blev aflejret hen mod byens undergang.

© Nicholas Dunning/UC

En anden væsentlig årsag var, at mayaerne forgiftede deres drikkevand.

Vandkvaliteten blev ringere og ringere

Forskerne analyserede aflejringer i ti af byens store vandreservoirer, som beboerne var dybt afhængige af. Byen lå afskåret fra søer og floder og var derfor sårbar over for tørkeperioder.

Uden regn blev reservoirerne ikke fyldt op, og det vand, der var tilbage, blev dårligere og dårligere.

Undersøgelserne af aflejringerne viste, at koncentrationen af to arter af blågrønalger steg markant op mod byens kollaps, så vandet ifølge forskerne må have været direkte udrikkeligt til sidst.

Tikals livgivende vandreservoirer blev forvandlet til giftdepoter, fordi kviksølv fra vægmalerier gennem århundreder blev skyllet af murene og koncentreret i vandet.

© Louis-le-Grand

Og det var ikke det eneste problem. Ud over algerne var vandet stærkt forgiftet af kviksølv, og her lå skylden hos mayaerne selv.

Udsmykning forgiftede vandet

Til udsmykningen af byens mure havde de en forkærlighed for stærke røde farver, og i fremstillingen af den røde maling brugte de mineralet cinnober med det kemiske navn kviksølvsulfid.

Gennem århundreder har regn skyllet maling af murene, så kviksølvet er blevet ophobet i vandreservoirerne.

I 1300 år var Tikal beboet, før byen gik under. Storhedstiden var fra år 200 til 900, hvor byen dominerede hele Mayariget.

Især i bassinerne tæt ved byens centrale templer, hvor den herskende elite boede, var kviksølvkoncentrationen høj. Forskerne mener derfor, at medlemmer af byens overklasse var blandt de første ofre for forgiftningen.