Det imponerende bygningsværk Stonehenge i det sydlige England er omgærdet med mystik. Arkæologerne er stadig ikke sikre på, hvad det oprindelige formål med den 30 meter brede stenring har været, og måske er monumentet blevet brugt til vidt forskellige slags ceremonier gennem århundreder.
For de stenaldermennesker, som er valfartet til stedet, har det dog helt sikkert været et overvældende syn – og formentlig også en fantastisk lydoplevelse, viser ny forskning.
Eksperter i akustik fra University of Salford i England har skabt en model af Stonehenge i størrelsesforholdet 1:12 og placeret den i et såkaldt lyddødt rum for at undersøge stenringens akustiske egenskaber.
Lyden blev hængende i luften
Modellen er skabt ud fra forskernes bedste bud på, hvordan det komplette Stonehenge har set ud for ca. 4200 år siden. Den indeholder derfor 157 sten, mens der i det nuværende Stonehenge kun er 63 hele sten tilbage.
I det lyddøde rum placerede forskerne højttalere og mikrofoner både inden for og uden for modellen. De efterfølgende lydmålinger viste, at stencirklen indadtil virkede som en forstærker, der forlængede lydenes efterklang.
En lyds efterklang måles i, hvor lang tid der går, før lydniveauet er faldet med 60 dB under den oprindelige lyds niveau. I Stonehenge var efterklangen på 0,6 sekunder. Til sammenligning er den på 0,4 sekunder i en almindelig stue, men på ca. 2 sekunder i en stor, moderne koncertsal.
Uden for stencirklen var der til gengæld ingen virkning at spore. Stenaldermennesket, som har bevæget sig ind i Stonehenge, har dermed oplevet en stor effekt, hvis der for eksempel er blevet afholdt ceremonier med taler, sang, musik eller trommer.