Et par år efter solgte han virksomhederne. Her fik Musk penge til at investere i og grundlægge de firmaer, der en dag skulle gøre ham styrtende rig: rumfartsvirksomheden SpaceX og den førende elbilsfabrikant, Tesla.
Musk fordeler sin tid mellem SpaceX og Tesla, og han har eftersigende en arbejdsuge på omkring 120 timer, hvilket svarer til lidt mere end tre fuldtidsjob.
Verdens fem rigeste mennesker
Elon Musk er verdens rigeste person, men han er langt fra ene om at have skabt sig en enorm formue.
Her er verdens fem rigeste mennesker:
- Elon Musk - 1,6 billioner kroner
- Jeff Bezos - 1,28 billioner kroner
- Bernard Arnault (og familie) - 1,26 billioner kroner
- Bill Gates - 905 milliarder kroner
- Larry Ellison - 888 milliarder kroner
Den første kvinde på listen over verdens rigeste mennesker er Francoise Bettencourt Meyers (og familie).
Hun indtager en 12. plads med en formue på 603 milliarder kroner.
Alle formuer tager udgangspunkt i 2021.
De rigeste mennsker i andre lande
Som verdens rigeste person er Elon Musk også den rigeste person i USA, hvor han har statsborgerskab.
I denne oversigt kan du se, hvem der er den rigeste person i andre lande. Alle formuer tager udgangspunkt i 2021.
1. Den rigeste person i Danmark
Anders Holch Povlsen er den rigeste mand i Danmark. Han er ejer af detail-virksomheden Bestseller og har en formue på 74 mia. kroner.
2. Den rigeste person i Kina
Zhong Shanshan tager titlen som den rigeste mand i Kina. Han har grundlagt det kinesiske kildevandsfirma, Nongfu Spring, og har en formue på 513 mia. kroner.
3. Den rigeste person i Mexico
Carlos Slim Helu er den rigeste mand i Mexico. Han er grundlægger af latinamerikas største telefonselskab, América Móvil, og har en formue på 521 mia. kroner.
4. Den rigeste person i Sverige
Stefan Persson er den rigeste mand i Sverige. Han er bestyrelsesformand for H&M og søn af tøjkædens grundlægger. Det har givet ham en formue på 121 mia. kroner.
5. Den rigeste person i Norge
Odd Reitan er Norges rigeste mand. Han er grundlægger af Reitangruppen, en grossistkæde som bl.a. ejer Rema 1000 og driver 7-Eleven i Skandinavien. Han har en formue på 41 mia. kroner.
6. Den rigeste person i Finland
Antti Herlin er den rigeste mand i Finland. Han er bestyrelsesformand for virksomheden KONE, der laver elevatorer og rulletrapper. Hans formue lyder på 39,5 mia. kroner.
7. Den rigeste person i Holland
Charlene de Carvalho-Heineken er den rigeste person i Holland. Hun er datter af Heineken-bryggeriets grundlægger, Freddy Heineken, og har en formue på 112 mia. kroner.