Påskeharen - hvor stammer den fra?

Påskeharen dukkede første gang op i den tyske by Heidelberg i slutningen af 1600-tallet.

Tyske udvandrere tog siden påskeharen med til USA, hvor den fik stor succes fra midten af 1800-tallet.

Efterhånden begyndte den også at komme med søde sager til børnene samt at lægge æg – en noget usædvanlig egenskab for en hare.

I Skandinavien blev harer og kaniner anset for at være skadedyr, fordi de kunne ødelægge afgrøderne, og derfor gik der mange år, før påskeharen indvandrede.

Påskeharen hoppede ind i den danske påske omkring år 1900. Her krydsede den grænsen fra Tyskland til Danmark, hvor den særligt rodfæstede sig i Sønderjylland.

Traditionen med æggejagt i haven kom med påskeharen fra Tyskland og blev også dyrket i Sønderjylland.

Først senere i løbet af 1900-tallet begav påskeharen sig nordpå fra Sønderjylland og ud i resten af Danmark.

Den danske påskehare er, udover sin tyske oprindelse, løbende blevet påvirket af den amerikanske version af påskeharen.

Traditionen er, at ‘påskeharen’ spreder sine æg og andre godter rundt i haverne om natten, så børn kan gå på jagt efter dem påskemorgen.

Oprindeligt byggede byens børn en rede, som påskeharen kunne “lægge” sine flotte, kulørte æg i.

Den tyske påskehare, kaldet Osterhase, havde også ligheder med julemanden. Den kom med gaver til børnene og holdt øje med, hvem der opførte sig pænt.

Selvom påskeharen kommer på besøg i netop påsken, typisk påskelørdag, så har den intet med den kristne højtid at gøre.

Men harer og kaniner var symboler på frugtbarhed og spirende liv i hedenske forårsfester, længe før kristendommen blev indført.

LÆS OGSÅ: Har den globale opvarmning en effekt på foråret?

Et sandsynligt bud på den sære tradition er, at det derfor lå ligefor at forene disse to i påsken.

Selvom påskeharen ikke er kristen, var selve dyret haren i middelalderen et symbol på Jomfru Maria, fordi man troede, at den kunne reproducere sig selv.

Ordet påske er faktisk heller ikke kristent. På dansk og mange andre sprog, stammer ‘Påske’-navnet fra den jødiske højtid Pesach, der på engelsk kaldes ‘Passover’.

Der er ikke ét præcist svar på, hvorfor det netop er æg, som påskeharen deler ud. Dog hænger ægget sammen med påsken på flere forskellige måder.

Æg var et frugtbarhedssymbol i førkristne samfund, ligesom harer og kaniner. Faktisk har æg været et symbol på frugtbarhed helt tilbage i antikken. Før kristendommen var det også et symbol på genfødsel.

I middelalderens Vesteuropa var æg forbudte at spise under fasten, som leder op til påsken. Når fasten var slut og påsken startede, måtte man igen spise æg. Det er en mulig forklaring på, at det lige er æg, der deles ud af påskeharen.

I kristendommen har æg også en særlig betydning, hvor det symboliserer Jesus’ genopstandelse.

I den kristne påske fejres netop Jesus’ død og opstandelse, og selve påskeægget menes at symbolisere Jesus’ tomme grav, da han var genopstået.

De første chokolade-påskeæg dukkede op i 1800-tallet i Frankrig og Tyskland. I 1973 blev det første påskeæg i chokolade introduceret i Storbritannien.