Kometernes jul-planet 9

Julekalenderen "Kometernes Jul" har styr på fysikken

TV 2's julekalender, Kometernes Jul, er lavet i samarbejde med astrofysikere fra Niels Bohr Institutet. Det har gjort julekalenderen både underholdende og lærerig.

TV 2's julekalender, Kometernes Jul, er lavet i samarbejde med astrofysikere fra Niels Bohr Institutet. Det har gjort julekalenderen både underholdende og lærerig.

TV 2

Julekalendere på tv bliver sjældent en fiasko. I julemåneden er mange børn så forventningsfulde, at de ukritisk sluger 24 afsnit om hvadsomhelst som lugter det mindste af jul.

For forældre kan konsumeringen være mere vanskelig, når man uden yderligere forklaring skal acceptere, at Julemanden bor på Grønland, og at nisser kan trylle.

I år er familiejulekalenderen Kometernes Jul på TV 2 anderledes. Som andre julekalendere er den velproduceret familieunderholdning, men samtidig er den spækket med spændende naturvidenskab.

For ideen til fortællingen er ikke opstået hos et tv-selskab, men hos astrofysikerne på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Både børn og voksne kommer i problemer, da en maskine i kælderen under Astro Camp'en sender to elever langt, langt væk.

© Christian Geisnæs/TV 2

Handlingen kort

Serien handler om børnene Mie, Johannes, Elias og Noor, som i december har skiftet den almindelige skolegang ud med et ophold på Astro Camp. I år er lejrskolen ikke for børn med særlig viden om fysik og astronomi. Tværtimod.

Så da hovedpersonerne på en skattejagt skal svare på, hvor lang tid det tager at rejse til Neptun og hvor længe et døgn varer på Jupiter, kommer de i problemer.

For at finde svar forvilder børnene sig det forkerte sted hen i skolens kælder. Og her sender deres uforsigtighed dem ud på et fantastisk (jule-)eventyr og ud i de fjerneste egne af Solsystemet.

Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921 og året efter modtog den danske fysiker, som instituttet er opkaldt efter, sin nobelpris.

For at markere de to jubilærer ville institutet gøre 2022 til "Nationalt Videnskabsår", og så opstod ideen til at skyde markeringen i gang med en julekalender.

Astrofysiker og professor Anja C. Andersen har været videnskabelig konsulent på serien, og det har været vigtigt for hende at rammen om fortællingen holder sig til fysikkens love og at alt kan forklares med videnskab.

Teleportation spiller fx en vigtig rolle i julekalenderen, og selv om det ikke er muligt at teleportere mennesker i dag, så er der ikke nogen naturlov, der forhindrer, at det i teorien kan lade sig gøre.

På samme måde er det med endnu ukendte grundstoffer med særlige egenskaber og en "planet 9" ude i periferien af Solsystemets: Ikke opdaget af videnskaben, men en mulighed inden for fysikkens love.

Ét af manuskriptforfatterens påfund måtte Anja C. Andersen dog opgive at komme med en videnskabelig forklaring på og derfor aflive: Julemanden.

Kometernes jul, astrocamp

I december måned er de gamle bygninger rammen om en Astro Camp, hvor børn skal lære om astronomi og fysik.

© Christian Geisnæs/TV 2

Seriens instruktør, Ask Hasselbalch, kalder Kometernes Jul for en blanding af Illustreret Videnskab og den ikoniske rumserie fra 1930'eerne, Jens Lyn.

Og julekalenderen indeholder da også både dramaet fra Jens Lyn og den begejstring for naturvidenskab, som Illustreret Videnskab har stået for siden begyndelsen i 1984.

De særligt nysgerrige får måske ikke stillet deres tørst af serien, men heldigvis har Niels Bohr Institutet skabt et helt online univers, som lægger sig op ad julekalenderen, kaldet Universet Udenom.

Her er ambitionen at inspirere børn og deres forældre til at opdage og tale om naturvidenskab og at vise børn, at naturvidenskab findes overalt i deres hverdag.

Planet 9 som et sort hul
© Shutterstock & Lotte Fredslund/NASA

Forskere sår tvivl om Julekalenderens Planet 9

En del af Kometernes Jul foregår på Planet 9 – en klode 10 gange længere væk fra Solen end den fjerneste, kendte planet, Neptun.

Astronomer har rent faktisk jagtet denne Planet 9 i årevis, fordi tyngdepåvirkningen fra en planet langt væk fra Solen vil kunne forklare den slingren, der kan observeres i en række mindre objekters baner om Solen.

Men nu har forskere fundet en anden, mulig forklaring: Planet 9 er slet ikke er en planet, men et sort hul – så tæt på os, at vi måske en dag kan rejse ud og besøge det.

Læs artiklen om den nye teori her: Planet 9: Ukendt klode kan være et sort hul

Det er ikke naturvidenskab alt sammen. Undervejs i julekalenderen er der fx indlagt små referencer til film og andre julekalendere, som kendere kan forsøge at få øje på.

En af hovedpersonerner bærer fx et ur – nærmere bestemt et Seiko Giugiaro 7A28-7000 – magen til det, som Sigourney Weaver bar i sci-fi-klassikeren Aliens fra 1986.

Ikke helt så skjult er referencen til DR's "Jul og Grønne Skove" – julekalenderen fra 1980 som Poul og Nulle tilbringer i et hul i Jorden, og som faktisk ikke var en succes.

Om Kometernes Jul huskes om 40 år kan kun tiden vise.

Men hvis Niels Bohr Institutets første julekalender opfylder ambitionen om at styrke børns interesse for naturvidenskab, så kan det jo være, en af seerne en dag bliver astrofysiker, og opfinder det fartøj, som kan sende os ud og finde Planet 9.

Denne omtale er baseret på de første to afsnit af serien. Du kan følge med i Kometernes Jul på TV 2 kl. 20 eller på TV 2 Play hver dag frem til juleaften.