Hvorfor tager vi et træ ind i stuen til jul?
Traditionen med at tage et juletræ ind i stuen og pynte det til jul er hyggelig. Men hvorfor gør vi det egentlig?

I Tyskland skovede man det første juletræ
Juletræet er tysk tradition, og ifølge legenden fik kirkereformatoren Martin Luther omkring 1536 ideen til at tage et træ med ind i stuen og pynte det med levende lys.
Allerede i 1521 var juletræet dog blevet så populært i byen Schlettstadt i Alsace, at bystyret forbød borgerne at fælde grantræer i de lokale skove af frygt for rovdrift.