Hvad er sandheden om krystalkranierne?

I Spielberg-filmen Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige optræder 13 krystalkranier i en fiktiv historie. Rundt om i verden kender man faktisk til i alt 12 krystalkranier. De ni er i privateje, mens de øvrige findes på hhv. British Museum i London, Smithsonian Institution i Washington og på Musée du Quai Branly i Paris. Ifølge myten stammer kranierne fra enten mayaerne, olmekerne eller aztekerne og er dermed mindst ca. 500 år gamle. Ny forskning har dog afsløret, at kranierne er af langt nyere dato og formentlig blev fremstillet af europæiske håndværkere i slutningen af 1800-tallet. De gennemsigtige kranier fra de tre museer er alle for nylig blev underkastet undersøgelser med alt fra partikelacceleratorer til ultraviolette skanninger. Granskningen har afsløret, at kranierne er frembragt af redskaber, der er langt mere sofistikerede end dem, som var til rådighed for de præcolumbianske indianerkulturer. Ifølge forskerne er kraniet fra British Museum skåret ud af krystalblokken med moderne værktøj og slebet til med en slibeskive – sådan én brugte indianerne i Amerika ikke, de havde end ikke kendskab til hjulet. Undersøgelserne viser også, at krystallet fra kranierne ikke stammer fra Amerika, men fra enten Schweiz eller Tyskland. Hvem der har fremstillet kranierne, er stadig en gåde. Men to af hovedskallerne har forbindelser til den franske antikvitetshandler Eugène Boban, der efter sin død i 1909 blev afsløret som lidt af en charlatan. Det var Boban, der videresolgte de kranier, som i dag er på museum i Storbritannien og Frankrig.