Hvor stammer nisser fra?

Ifølge historikerne var nissernes forfædre de romerske husguder, kaldet lares.

I Romerriget var det en udbredt skik, at folk havde en husgud i form af en lille træfigur, der forestillede en mand. Husguden stod ved ildstedet og blev vartet op med frisk frugt, vin og kager. Som tak sørgede guden for lykke og fremgang i det hus eller på den gård, hvor den boede.

Blev husguden derimod ikke behandlet ordentligt, holdt den op med at beskytte og forvandlede sig til en hævner, som i værste fald kunne tage livet af familien.

Fra husguder til nisser

Traditionen med husguden bredte sig i begyndelsen af vores tidsregning ud over Romerrigets grænser. I den europæiske overtro levede husguderne videre som nisser, der både var drillepinde og hjemmets skytsånder.

I Norden blev nissen en gårdnisse – eller en gårdbo – som boede på loftet i laden eller over stalden. Fra 1800-tallet var gårdboen typisk klædt i gråt og iført rød tophue. Nisser hjalp bonden og passede på gårdens beboere og afgrøder, hvis blot han sørgede for at give nisserne et fad sødgrød med smørklat lørdag aften og ved højtiderne, fx til jul.

Nisser var ligesom hekse både ven og fjende

Hekse kunne, ligesom nisser, være både nyttige og knap så nyttige at have ved hånden. I hvert fald skulle man sørge for at holde sig gode venner med dem. Læs mere om hekse i artiklen: