Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Ny kalender tilføjer en 13. måned

Vi bruger i dag en kalender, der blev udtænkt for over 2000 år siden. Med sine springende helligdage og skæve kvartaler koster den hvert år samfundet milliarder. Men nu vil to forskere rydde op i datorodet og give os en ny, forbedret kalender.

Mikkel Juul Jensen

Vores kalender er et håbløst levn fra middelalderen.

Arbejdsgivere og revisorer bander jævnligt over den gamle kalenders skæve og ulogiske opbygning, som konstant kræver korrigering i arbejdsplaner og regnskaber.

Men nu vil astrofysikeren Richard Henry og økonomen Steve Hanke fra Johns Hopkins-universitetet i USA indføre en ny, rationel kalender, der får styr på rodet og sparer verdensøkonomien for milliarder.

Den nye kalender begynder altid på en mandag, og alle kvartalerne har præcis samme længde. Forskerduoen håber på, at hele kloden snart siger farvel til den gamle kalender og tager pænt imod Hanke-Henry-kalenderen.

Hvis deres drøm går i opfyldelse, kan vi se frem til et mere logisk opbygget år, som gentager sig selv i al uendelighed.

Duo bygger året logisk op

Den nye kalender er som udgangspunkt bygget op som den gamle med 12 måneder og 52 uger, der alle tæller syv dage. Men for at få alle år til at begynde på en mandag og slutte på en søndag er antallet af dage på et år nødt til at være deleligt med syv.

En ekstra mini-måned kaldet Xtr får kalenderen til at gå op.

© Ebbe Rasch

Ekstra mini-måned får kalender til at stemme

For at få den nye kalender til at passe med Jordens gang rundt om Solen har forskerne indført en skuduge, som tilmed får sin helt egen måned, Xtr. Skudugen falder med enten fem eller seks års mellemrum.

Derfor har forskerne forkortet året til 364 dage mod de 365 dage i den nuværende kalender. I gennemsnit er Jorden 365,24 dage om at nå en tur rundt om Solen, så de to forskere er nødt til at tilføje flere dage til kalenderen.

Ellers vil kalenderåret gradvist blive mere og mere forskudt i forhold til årstiderne, og juleaften ender med at ligge om sommeren. Forskerduoens løsning er en skuduge, som bliver sat ind hvert femte eller sjette år.

Ved at indsætte en hel uge sikrer forskerne, at årets længde stadig er delelig med syv. Hanke og Henry har også justeret på længden af de enkelte måneder, sådan at året kan deles ind i fire identiske kvartaler, der hver består af to måneder på 30 dage og én på 31.

Den regelmæssige opbygning vil ifølge Henry og Hanke gøre det langt enklere at føre virksomhedsregnskaber og foretage finansielle udregninger.

Den nuværende kalenders uens kvartaler tvinger nemlig økonomerne til at lave uhensigtsmæssige lappeløsninger, til skade for hele samfundet.

Ny kalender er guld værd

Beregninger af renter på lån eller afkast på obligationer bliver i dag forenklet ved fx at antage, at alle månederne har 30 dage.

Men forenklingen gør samtidig regnestykket unøjagtigt, og de konstante fejl kan komme til at koste dyrt for både stat, virksomheder og de enkelte borgere i samfundet.

© Shutterstock

Din fødselsdag kommer altid til at ligge på en tirsdag

Fremover skal alle år være ens. De amerikanske forskere Richard Henry og Steve Hanke foreslår en ny, logisk kalender, hvor hver dato falder på den samme ugedag hvert år. Hvis du fx har fødselsdag den 21. august, vil din fødselsdag ramme en tirsdag resten af dit liv.

Men forskerne pointerer, at folk kan fejre deres fødselsdag, når det passer dem, og de håber, at en enorm økonomisk gevinst kan få folk til at tilgive de kedelige fødselsdage.

De to forskere, som er eksperter inden for astronomi og økonomi, har i årevis regnet på den nye, optimerede kalender, som alene i USA vil spare samfundet for over hundrede milliarder dollars hvert år.

Vores nuværende kalender fik også store konsekvenser på aktiemarkedet i 2012, da prisen på elektronikgiganten Apples aktier faldt med ti procent på grund af et kvartalsregnskab, der skuffede i forhold til samme kvartal året før.

Men den store forskel i indtægterne skyldtes udelukkende, at kvartalet i 2011 havde været en uge længere. Den ekstra uge i 2011 var blevet tilføjet for at korrigere for kalenderens skævheder.

Hanke og Henrys nye, rationelle kalender deler året op i regelmæssige afsnit, som gør det muligt at lave simple regnestykker uden fejl.

Forskerduoen ser også frem til et år, der bliver væsentligt nemmere at planlægge. På grund af den gamle kalender skal enorme mængder af tid og kræfter hvert eneste år lægges i udformningen af årets arbejdsplaner.

En skoleleder må eksempelvis gang på gang kæmpe for at få den indviklede kabale af eksamener, læseplaner, fridage og ferier til at gå op. Men når alle år bliver ens, kan denne opgave overstås en gang for alle.

Vores år går tilbage til oldtiden

I tidens løb er der gjort adskillige forsøg på at reformere kalenderen, og baggrunden har som i Hanke og Henrys tilfælde typisk været et ønske om at gøre alle år ens.

Men den gældende kalender har igen og igen vist sig alt for fasttømret og populær til at komme af med. Derfor hænger vi stadig på en kalender, som reelt har over 2000 år på bagen.

Det nuværende kaos af tidszoner, sommertid og svingninger i kalenderen, år efter år, ville være forbi.
Steve Hanke og Richard Henry // Forskerne bag ny kalender // Artikel i Globe Asia

Den følger nemlig i høj grad stadig den tidsregning, som den romerske diktator Julius Cæsar indførte i år 45 f.Kr.

Oprindeligt fulgte romernes kalender Månens faser, og året havde kun 355 døgn. Men det korte kalenderår kom hurtigt ud af takt med årstiderne, og en drastisk ændring var nødvendig. I år 46 f.Kr. – året før Cæsars kalender trådte i kraft – indsatte diktatoren 67 skuddage for at få året tilbage på sporet, inden hans nye system gik i gang.

I hans såkaldte julianske kalender fik månederne den længde, som de har i dag, og hvert fjerde år fik en skuddag. Men selvom beregningen af årets længde var utrolig præcis, kom Cæsars kalender med tiden ud af trit.

Dens år var i gennemsnit omkring 11 minutter for lange, og det betød, at året med 128 års mellemrum blev forskudt med en dag i forhold til Jordens cyklus om Solen.

For at løse problemet opdaterede pave Gregor 13. i 1582 kalendersystemet, så det fik den form, det har i dag. Den gregorianske kalender springer skudår over i år, som tallet 100 går op i, men 400 ikke går op i.

År 2000 var derfor et skudår, mens år 2100 ikke er det – hvis vi vel at mærke ikke har skiftet til Hanke-Henry-kalenderen inden da.

Trods opdateringen afviger den gregorianske kalender stadig fra solåret med omkring tre døgn pr. 10.000 år, og den vil derfor med tiden også komme ud af takt.

Kalender kan blive til virkelighed

Henry og Hanke er langtfra de første til at foreslå en ny, forbedret kalender. I 1930 begyndte amerikaneren Elisabeth Achelis at arbejde for at indføre en rationelt opbygget verdenskalender.

Ligesom i Hanke-Henry-kalenderen blev året inddelt i fire identiske kvartaler, og den 1. januar lå altid på den samme ugedag. Men for at få verdenskalenderen til at følge solåret valgte Achelis at indføre såkaldte verdensdage.

De særlige dage blev presset ind mellem lørdag og søndag i visse uger og skulle være fridage. Verdenskalenderen endte med at blive et af de hidtil mest populære bud på en logisk kalender og var tæt på at blive indført i hele verden.

Men da den amerikanske regering i 1955 meddelte FN, at USA alligevel ikke ville bakke op om den nye kalender, blev reformen droppet.

© Shutterstock

Én global tidszone skal samle verden

Henry og Hanke drømmer ikke alene om at indføre en ny kalender. De vil også have os allesammen til at stille urene om. I øjeblikket er vores klode delt op i 24 tidszoner, men duoen vil afskaffe dem alle og indføre én universel tidszone.

Det globale klokkeslæt skal fastlægges af ultrapræcise atomure, som indstiller sig efter den svingende energi i atomernes elektroner. Den nye tid betyder blandt andet, at klokken vil være 12 samtidigt i New York og Moskva, selvom det er dag det ene sted og nat det andet.

Ideen med at synkronisere urene er, at international handel og kommunikation bliver mere strømlinet, og planlægning af eksempelvis rejser og konferencer på tværs af landegrænserne bliver nemmere.

Flere store lande, som Rusland og Kina, har allerede taget et skridt i den rigtige retning og afskaffet flere af deres tidszoner. Henry og Hanke håber, at resten af verden vil få øjnene op for de gode russiske og kinesiske erfaringer og tage del i den store økonomiske gevinst.

En væsentlig årsag til den nedadvendte tommelfinger var religiøs modstand. På grund af verdensdagene ville enkelte uger komme til at vare otte dage, og Bibelens syvdagesuge blev dermed brudt.

Hanke og Henry har undgået at begå samme fejl, for hver eneste uge i deres kalender varer syv dage. Derfor har duoen langt større chancer for succes.

Modstanden ligger nu i de store omkostninger, som det vil kræve at udføre en global ændring i kalenderen. Men forskerne lover, at den nye kalender hurtigt vil indtjene hundreder af milliarder til verdensøkonomien.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul