Hvorfor tager vi fjollede hatte på nytårsaften?
Skikken med nytårshatte har rødder helt tilbage i Romerriget.
Skikken med at tage en sjov hat på nytårsaften stammer fra de gamle romeres fest for frugtbarhedsguden Saturn.
I antikken fejrede romerne guden ved at bytte roller og tøj for en dag, så slaverne blev klædt fint på og opvartet af herrerne i pjalter – en tradition, som i dag er endt med en hat.
Nytår Jorden rundt:
Mange folkeslag pynter op på en speciel måde eller tager bestemt tøj på nytårsaften – ofte for at sikre sig velstand og frugtbarhed i det nye år.
Filippinerne
Runde former symboliserer velstand i det kommende år. Mange filippinske familier lægger derfor runde frugter på bordet nytårsaften.
Tyskland Tyskerne smelter en skefuld bly over et stearinlys nytårsaften. Mønsteret, som dannes, anses som et varsel om, hvad det nye år vil bringe.
Tyrkiet
Farven på undertøjet er afgørende til nytår ifølge tyrkerne. Rødt bæres i håb om kærlighed, mens gult skal tiltrække penge og held.
Spanien Folk spiser 12 vindruer – én ved hvert klokkeslag – for at få deres ønsker opfyldt. En lignende tradition er udbredt i bl.a. Mexico og Chile.
Sydafrika
Særligt i Johannesburg er det en tradition at indlede det nye år med at smide gamle møbler, vaser og andet inventar ud ad vinduet.
Slaver står bag mere end hatte til nytår
Romerrigets slaver og deres herrer byttede altså roller en enkelt dag, hvilket har skabt traditionen for vores nytårshatte.
Slaverne står dog også bag noget mere epokegørende – nemlig demokratiet. Uden deres arbejdsindsats ville borgerne ikke have tid til at deltage i og udvikle folkestyret i oldtidens Grækenland: