Fandtes Babelstårnet i virkeligheden?

I 1. Mosebogs kap. 11 fortælles det, at hele menneskeheden talte samme sprog, da de slog sig ned i Sinear (Mesopotamien), hvor de gik i gang med at bygge en by og et tårn, der skulle nå helt op i himlen. Det blev de imidlertid ikke færdige med, for Gud stak en kæp i hjulet, da han syntes, menneskene var blevet lidt for kække. Han spredte dem ud over hele Jorden og lod dem tale forskellige sprog, så de ikke længere forstod hinanden. Herefter hed stedet Babel, der på hebraisk betyder forvirring. Men det ord har faktisk ikke noget med navnet Babylon at gøre – det sidste er den græske udgave af det akkadiske ord babili, der betyder “gudernes port”. Det tårn, der omtales i 1. Mosebog, er sandsynligvis en ziggurat – en slags trinpyramide af brændte lersten med et tempel på toppen. I Mesopotamien (det nuværende Irak) er der spor af ziggurater tilbage til 4000 f.Kr. Der fandtes også en ziggurat ved navn Etemenanki i Babylon. Tårnet nævnes første gang i en indskrift fra 680 f.Kr., men det er langt ældre og kan faktisk godt have givet inspiration til historien om Babelstårnet.