Det er umuligt at sige præcist, hvilken religion der er ældst. Flere religioner har udspring i naturreligioner og tidlige former for gudsdyrkelse, og deres oprindelse fortaber sig. Men ser man på skriftlige kilder, regnes hinduismen normalt som den ældste af nutidens religioner. De tidligste hinduistiske skrifter er de fire vedaer, hvoraf visse dele er nedskrevet omkring 1500 f.Kr. Nogle mener, at jødedommen er ældre med rødder tilbage til Abrahams tid omkring 1800 f.Kr. Men den første nedskrevne udgave af Toraen, jødernes hellige bog, er dateret til cirka 1400 f.Kr.

Hvilken religion er ældst?
Ved man, hvilken af de store religioner der opstod først?