Hvorfor folder man hænderne under bøn?

Den mest almindelige forklaring er, at man med foldede hænder og lukkede eller nedslagne øjne bedre kan koncentrere sig om at bede. Nogle fremhæver desuden, at de krydsede tommelfingre danner et kors, mens hænderne former en skål, som er klar til at modtage det, Gud vil give. Luther anbefaler i sin katekismus fra 1500-tallet, at hænderne foldes, inden man beder bordbøn. På middelalderbilleder kan man dog se, at man foldede hænderne i bøn lang tid før Luther. I Bibelen er der intet påbud om at folde hænderne under bøn. De steder, hvor bedestillinger beskrives, blandt andet i Det Gamle Testamente og Paulus’ breve, er der ofte tale om enten at bede stående eller knælende med hænderne vendt mod himlen eller at knæle, mens man berører jord eller gulv med hænder og ansigt. Den mere indadvendte bedestilling med foldede hænder og bøjet hoved passer måske bedre til Jesu ord om ikke at bede synligt (og måske selvretfærdigt) i synagoger og på gadehjørner. Det gælder ikke om at vise sin fromhed for andre, man skal snarere gå i enrum og bede i det skjulte, så det kun er Gud, man henvender sig til.