I Kina var det i over 1000 år en udbredt mode at snøre små pigers fødder så meget ind, at de blev fuldstændigt forkrøblede.
Traditionen udsprang fra de kejserlige paladser, hvor konkubinernes indsnørede fødder fik dem til at danse med små, trippende og - syntes overklassen - æggende trin.
Brækkede knogler og rådne muskler
For at opnå de eftertragtede ”lotusfødder” fik piger ofte allerede fra tre-fireårsalderen alle tæer på nær storetåen bøjet ind under fodsålen vha. bandager, så fodens længde blev krympet til næsten en tredjedel. For at fremskynde processen skulle pigerne gå på de indsnørede fødder, så knoglerne brækkede komplet, og musklerne forrådnede.
Efter ca. to års indsnøring nåede tæer og hæl hinanden, og foden fik den ønskede længde på 8-10 cm.
Selvom de færreste kvinder opnåede lotusfødder, skulle de vise tålmodighed og selvdisciplin. De små fødder blev skjult i broderede silkesko, og pigerne kunne slet ikke gå uden bandager, hvilket efter datidig kinesisk opfattelse udstrålede kvindelighed.
Andre smertelige skønhedsidealer
Kvinder fra bl.a. sara-djinge-stammen i Centralafrika udvider deres underlæber med centimeterstore skiver af træ eller ler.
Såkaldte "girafkvinder" fra Afrika og Sydøstasien fik gradvist halsen strakt med stadigt flere halsringe. Hvis girafkvindens mand mistænkte hende for utroskab, kunne han fjerne ringene, så hendes svækkede hals brækkede.
