Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Space Force letter aldrig rigtig

ANMELDELSE: “Boots on the Moon!” er kampråbet for USAs nyetablerede Space Force, men komedieserien af samme navn formår ikke at løfte parodierne til meget mere end sokkeholderne.

3 Arts Entertainment/Netflix

Der gik ikke længe, fra Donald Trump proklamerede, at USA skulle have et Space Force, til at Netflix proklamerede, at det skulle de også. Eller rettere så søsatte streamingtjenesten en komedieserie, der skulle parodiere den nye rumstyrke med The Office-stjernen Steve Carell i front og med The Office-bagmanden Greg Daniels som medforfatter og producer.

Og da US Space Force fornylig proklamerede, at nu består værnet af 87 officerer og én værnepligtig (ud af planlagte 16.000) – ja, så fik Netflix’ serie såmænd premiere.

Den forhastede rummission

Lige så meget som man kunne beundre Netflix’ betimelighed, lige så meget kunne man frygte, at det hele er gået lidt for stærkt, og at idemagerne ikke havde andet end en titel og en vag idé om, hvad de ville parodiere.

Og det er da også seriens største problem.

  • © Bonnier Publications

    Streamingekspert guider til tv med tyngde

    Hans Lauring er tidligere redaktør på magasinet Stream og har skrevet om gadgets og teknologiudvikling i mere end 15 år.

    Her hos os på Illustreret Videnskab anmelder han de bedste film og serier, der berører videnskabens verden.

Der er ikke blevet skåret hjørner eller sparet på produktionen for at nå målet i tide – i modsætning til seriens månemission, der letter uden en eneste hammer men med flere svensknøgler end besætningsmedlemmer for at komme før kineserne til Månen.

Men selvom Space Force er spækket med talentfulde skuespillere og sjove jokes, så kunne selve historien godt været sendt i lidt flere udvalg og kommissioner, for den kommer til at stå tilbage som det svage led.

Få en forsmag på Space Force her:

Den indledende konflikt i serien synes at være mellem militærfolkene, der vil befæste rummet – eller få "boots on the Moon" – og videnskabsfolkene, der blot vil udforske og dele deres resultater.

Seriens rummission er international, selvom general Naird, spillet af Carrell, er hurtig til at fastslå, at måske skal støvlerne, der atter skal betræde Månens overflade, laves i Portugal, men fødderne i dem forbliver amerikanske.

Det giver også anledning til at introducere et internationalt persongalleri samt en klichétung russisk spion, der har en direkte linje til en unavngivet russisk præsident, der via en ligeledes unavngiven amerikansk præsident giver general Naird ordrer.

Vi ved dog godt, at præsidenten, der tweeter om ”boobs on the Moon”, har et navn, der begynder med T og ender på P, men serien har ikke modet til virkelig at rette jokeskytset den vej.

Det bliver i stedet til halvhjertede jokes om tweets og den design-interesserede First Wife, der synes rumkrigernes uniformer har for lidt pailletter, pomp og pragt.

Manglende fokus svækker parodien

Serien mangler en helt klar historie og ved ikke helt, hvad den vil parodiere.

Den kan f.eks. ikke bestemme sig til, om den nationalistiske amerikanske jagt på rumdominans, der er årsagen til oprettelsen af det ægte Space Force, er grinagtig, eller om vi som seere skal heppe på de standhaftige amerikanere i deres kamp mod de fordækte kinesere.

På samme måde skildrer serien også først Carells general som dum nok til at foretrække at lade en chimpanse lede en vigtig rummission fremfor at lytte til forslag fra sine videnskabsfolk og i næste øjeblik passioneret nok til at sætte en kritisk og spareivrig senator på plads med et begavet og patosfyldt forsvar for at sende 10.000 dollars-appelsiner til astronauterne i rummet.

Serien ved altså ikke helt selv, hvad den vil, eller hvem der er de gode og de onde, men skyder i stedet med spredhagl.

Den har også et kæmpe persongalleri, hvilket betyder, at der bliver sat en masse små historier i gang – som så ofte bliver glemt eller ignoreret. På den måde får en masse fremragende komedieskuespiller overraskende små roller.

Det betyder dog ikke, at serien kun er dårlig. Med gode skuespillere selv i de helt små roller og manuskriptforfatterne, der kan skrive gode jokes, så er der masser at grine af, og specielt samspillet mellem altid fantastiske John Malkovitch som den autoritetsafvisende chef-videnskabsmand og Steve Carells general er rigtig godt.

Det kunne bare have været så meget bedre, hvis det havde været skarpere og mere fokuseret.

Læs også:

Stjerner

14. juli: Spot Jupiter og dens fire største måner

9 minutter
Kultur

ANMELDELSE: 5 rumrejser, det er værd at tage på

5 minutter
Kultur

10 gode streamingoplevelser, du kan kalde undervisning

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul