Fodbold, EM
© Shutterstock

Roberto Baggio står over for karrierens vigtigste spark. Han er anfører for det italienske landshold, der er nået hele vejen til finalen ved VM 1994.

Modstanderne er Brasilien, og efter 0-0 i den ordinære kamp og forlænget spilletid skal VM-trofæets ejermand findes i en straffesparkskonkurrence.

Otte af konkurrencens ti spark er overstået, og Brasilien fører 3-2. Baggio skal derfor score, hvis Italiens drømme om verdensherredømme skal holdes i live. Hele den italienske nation tror på ham: Baggio skal nok få den bold i nettet.

Han tager et par skridt tilbage, løber mod bolden og sparker, alt hvad han kan. Bolden tordner over målet, mens den engelske speaker råber: “Baggio – noooooo.”

7 veje til den perfekte scoring Forskere fra Liverpools John Moores Universitet i England har bl.a. studeret videooptagelser af samtlige engelske staffespark siden 1962 og udledt, hvordan man udfører det perfekte spark. Længere nede får du de 7 tricks.

Verdens bedste fodboldspiller står som forstenet og kigger ned i jorden, mens de nyslåede brasilianske verdensmestre stormer ind på banen og omfavner hinanden.

Pres som i en krigszone

I 1994 blev Baggios forfejlede spark set som sort uheld. I dag kan forskerne forklare, hvad der rent psykologisk går galt, når spillere som Roberto Baggio misser det, der populært kaldes fodboldspillets største scoringschance.

De store mesterskaber med titusinder af tilskuere på stadion, en milliard tv-seere og millioner af kroner på højkant skaber et ekstremt pres på den enkelte, og straffesparkskonkurrencer er den ultimative test i selvkontrol og stresshåndtering.

1: Del opgaven op og koncentrér dig om den rutine, du har indøvet: Placér bolden rigtigt, sigt, løb, og spark.

Kun én ting tæller: om skytten mentalt kan håndtere presset.

Hvis han ikke kan, tager stressreaktionerne over. Den rationelle del af hjernen kobles fra, og kroppen bombarderes med stresshormoner.

Vejrtrækningen bliver overfladisk, musklerne spændes, og selv kropsholdningen ændres, så balancen svigter, når spilleren skal ramme bolden.

Presset er så voldsomt, at en af de førende forskere på feltet, den norske idrætspsykolog Geir Jordet, sammenligner fodboldspilleren i straffesparkskonkurrencen med en fotograf, en pilot eller en læge i en krigszone.

2: Ret ryggen skyd brystet frem, og se selvsikker ud. Hjernen opfatter det, som om du er ovenpå, hvilket giver en selvforstærkende effekt: Testosteronniveauet stiger, og det samme gør selvtilliden.

Jordet er konsulent for flere professionelle fodboldhold. Sammen med forskere fra bl.a. Rijksuniversiteit Groningen i Holland har han analyseret hundredvis af videooptagelser af straffesparkskonkurrencer fra 1976 til 2010.

Resultaterne viser, at præstationerne svinger markant, alt efter hvor stort presset er, og derfor er der mål at hente, hvis fodboldspillerne lærer at håndtere ekstreme stresssituationer.

De bedste tager sig god tid

Forskerne har fundet et klart fællestræk hos de spillere, som scorer oftest i straffesparkskonkurrencer: De går til opgaven for at sparke så godt, som de overhovedet kan.

Wayne Rooney, 2012, straffespark

England har tabt tre ud af fire straffesparkskonkurrencer ved EM. Englænderen Wayne Rooney scorer i EM-kvartfinalen i 2012 – men hans hold taber kampen til Italien.

© Shutterstock

Englænderne er hurtigst – og fejler mest

Det engelske landshold har tabt fem af seks straffesparkskonkurrencer fra 1990 til 2012. Det kan skyldes, at englænderne ikke har styr på nerverne og skynder sig at få overstået deres spark.

200 videooptagelser fra VM og EM viser, at inden for 0,28 sek., fra dommeren giver signal, har en engelsk landsholdsspiller i gennemsnit skudt bolden afsted.

Den generelle statistik viser, at spillere, som forhaster sig og bruger under 0,2 sek., har en scoringsrate på 57 pct., mens spillere, som bruger over et sekund, scorer på 80 pct. af skuddene.

Det lyder måske indlysende, men de spillere, som bukker under for stress, har en anden motivation: De vil gerne have sparket overstået så hurtigt som muligt.
Psykologer taler om henholdsvis tilnærmelses- og undgåelsesmål.

Enten er man drevet af ønsket om at opnå noget eller af ønsket om at undgå noget.

3: Tag den med ro Skud sparket senere end 1,5 sek., efter at dommeren har fløjtet, går i mål i 80 procent af tilfældene.

Hvis fodboldspilleren er optaget af at score, koncentrerer han sig om opgaven og lukker alt andet ude. Er han stress-ramt, vil han være mere optaget af at slippe ud af den ubehagelige situation. Spilleren skynder sig at sparke – og fejler.

Mål, net, målmand

© Shutterstock

Scor overlegent

I 1976 afgjorde tjekkiske Antonín Panenka EM-finalen med et frækt spark midt i målet. Sparket har siden haft en tendens til at afgøre finaler, da det giver et moralsk boost til holdet.

Se Panenkasparket her!

Den adfærd kan direkte aflæses i en undersøgelse fra 2007, som sammenlignede spillernes forberedelsestid med deres præstation. Konklusionen var, at de spillere, som føler sig mest pressede, bruger mindre end halvt så lang tid, før de sparker til bolden.

4: Sigt efter hjørnet Målmanden kan kun nå at dække 25 procent af det 17,9 m2 store mål, og sidder bolden helt oppe i hjørnet, er han chanceløs.

De hurtigste, og dermed de dårligste, skytter bruger under 0,2 sekunder og scorer på 57 procent af sparkene, mens mere rolige spillere, der bruger mellem 1,5 og 7,3 sekunder, scorer 80 procent af gangene.

Ro og god tid er vigtige elementer i forberedelserne til sparket – vel at mærke hvis det er skytten, som styrer tiden. Hvis dommeren trækker tiden ud, inden han giver signal om, at spilleren må sparke, kan han øge presset og forringe scoringschancerne.

Frygt for nederlag resulterer i fejl

Jo større turneringen er, desto større pres oplever fodboldspillerne. Derfor er succesraten i straffesparkskonkurrencerne til den mest prestigefyldte turnering, VM, kun på 71,2 procent sammenlignet med 84,6 pct. ved Europamesterskaberne.

Tyskland-Italien, 2016

Ved EM i 2016 krævede det ni straffespark fra hvert hold at afgøre kvartfinalen mellem Tyskland og Italien. Her scorer italienske Andrea Barzagli på Tysklands målmand Manuel Neuer.

© Shutterstock

Med udgangspunkt i 36 straffesparkskonkurrencer, i alt 359 skud, fra VM, EM og Champions League undersøgte forskerne sammenhængen mellem spillerens adfærd, betydningen af skuddet og resultatet. Forskerne opdelte skuddene i to typer – positive og negative.

På de positive spark kunne spilleren bringe sit hold foran eller sikre sejren, mens han på de negative spark skulle indhente en føring og redde holdet fra nederlag.

5: Tag et kort tilløb Du skal nærme dig bolden med fire til seks skridt i en vinkel på 20-30 grader og sparke med indersiden af foden.

Hvis skytten undgik at kigge mod målet eller lukkede øjnene, når han havde placeret bolden, og samtidig havde travlt med at afvikle sparket, blev hans adfærd anset som undvigende.

44 procent af spillerne, som skulle tage et negativt spark, vendte ryggen til målet, efter at de havde placeret bolden på straffesparkspletten – og fejlede 48 procent af gangene.

Når spillerne omvendt skulle tage et positivt spark, vendte kun 14 pct. ryggen til målet, og scoringsraten var på 92 procent. Resultaterne fik forskerne til at anbefale trænere at arbejde med håndtering af nederlag for at afdramatisere effekten af at fejle.

Kropssprog kan “snyde” hjernen

Hverken spillerens udholdenhed eller teknik har særlig betydning for, om han scorer i en straffesparkskonkurrence. Undersøgelser viser, at nogle af de bedste fodboldspillere misser flest straffespark.

6: Glem målmanden Spillere, som fokuserer på at sende bolden i nettet, scorer oftere end dem, som fokuserer på at skyde forbi mål­manden. Du skal derfor ignorere ham, da han er symbolet på fiasko.

Spillere som Diego Maradona, Michel Platini og Marco van Basten gjorde næsten alt rigtigt i kampene, men missede alle det allervigtigste straffespark i karrieren.

Særligt fejler stjernerne, hvis de netop har fået en udmærkelse og fx er kåret som “Årets spiller”, som Roberto Baggio var i 1994. Forklaringen er, at forventningerne til en stjernespiller er større end til de andre på holdet.

Danmark, fodbold

Danmark har to gange været ude i en straffesparkskonkurrence ved en EM-slutrunde. Én tabt til Spanien i 1984 og én vundet over Holland i 1992.

© Shutterstock

Den engelske sportspsykolog Dan Abrahams har undersøgt fodboldspillernes mulighed for at påvirke hjernen og fremme såkaldt positiv stress, som gør spilleren skarp og kampberedt.

“I den sidste ende handler det hele om kemi. Du kan narre hjernen til at tro, at du er selvsikker og stærk, og det udløser en kemisk reaktion, som rent faktisk gør dig selvsikker og stærk,” forklarer Dan Abrahams.

7: Spark hårdt Sendes bolden afsted med 100 km/t, tilbagelægger den de 11 meter hen til målstregen på 0,4 sek. Målmanden har dermed kun 0,2 sek. til at se, hvor den bevæger sig hen, og 0,2 sek. til at reagere.

Han bakkes op af den amerikanske psykolog Amy Cuddy, der har påvist, at et selvsikkert kropssprog, hvor man skyder brystet frem, sætter hænderne i siden eller rækker armene op i vejret udløser 20 pct. mere testosteron, som bl.a. forbedrer evnen til at fokusere, og dæmper stresshormonet kortisol med ti pct.

Derfor råder Dan Abrahams spillerne til at indøve en rutine, hvor de bevidst bruger kropssproget til at booste selvtilliden og styre hjernekemien.
“Stå som Superman,” siger han.