Kan tunge skihoppere hoppe længere?

Et vellykket skihop er afhængigt af en lang række fysiske parametre, som i høj grad spiller ind på hinanden. Blandt de vigtigste er skihopperens hastighed på vej ned ad hopbakken, hastigheden og vinklen i selve afsætsøjeblikket, luftmodstanden, opdriften samt vindhastigheden og -retningen.

Skihopperens vægt har afgørende indflydelse på alle disse forhold, og her viser både teori og praksis, at det er en stor fordel at være så let som muligt. Mange skihoppere er derfor meget tynde, med BMI-indeks omkring 16, og sportsgrenen har historisk set været plaget af mange helbredsmæssige problemer relateret til undervægt, heriblandt anoreksi.

En let skihopper opnår en væsentligt lavere hastighed end en tungere konkurrent, men kommer til gengæld højere op i luften og svæver derved længere. Forskellene er ganske store og kan beregnes i matematiske modeller, som simulerer spring på bestemte skihopbaner i verden og tager højde for alle tænkelige forhold.

På den amerikanske Park City i Utah er springlængden for en skihopper på 75 kg således blevet beregnet til 106,2 meter, mens en lettere konkurrent på blot 55 kg under de samme betingelser vil springe hele 125,7 meter. For at kompensere for denne ulighed reguleres længden på skihoppernes ski under konkurrencer. Korte ski gør det nemlig sværere for skihopperen at springe langt, og derfor må de lette skihoppere nøjes med tilsvarende korte ski.