Shutterstock

To madvarer har ændret vores sprog

Overgangen til bondekulturens melbaserede kost for 10.000 år siden kan stadig høres på vores sprog i dag. Diæten ændrede ikke blot vores fysiske fremtoning, men også vores lyde.

Landbrugets revolution af samfundet for omkring 10.000 år siden har sat sit tydelige præg på nutidens sprog, viser forskning fra universitetet i Zürich ifølge The Telegraph.

Helt konkret er bondekosten den direkte årsag til, at vi bruger ord med bogstaverne f og v. Baggrunden er, at bondekosten gennem generationer har ændret os rent fysisk.

Bondekost gav os overbid

Da vores hovedmenu begyndte at bestå af brød og grød lavet på mel, var det ikke længere nødvendigt, at vores underkæbe voksede sig særlig stærk, og derfor beholder vi i dag det overbid, som alle børn fødes med.

I de få kulturer, som har bevaret deres livsstil som jægere og samlere, forsvinder overbiddet gradvist med alderen, fordi underkæben vokser fremad, så de forreste tænder i over- og undermunden til sidst kommer til at sidde på linje.

Forskellen mellem tandsæt fra jæger-samler og bondekultur.

Til venstre: tandsæt fra jæger-samler. Til højre: tandsæt fra bondekultur.
Blød kost i landbrugssamfundet har medført, at vi beholder vores overbid hele livet. Det gør det lettere at udtale bogstaverne v og f.

© SHUTTERSTOCK

Nye lyde var tegn på status

Bogstaverne f og v er såkaldte labiodentale konsonanter, som er nemmere at udtale med overbid. Faktisk er det 29 procent lettere, viser computermodeller, som de schweiziske forskere har udviklet.

Samtidig viste deres undersøgelser, at der i samfund, som er baseret på landbrugskultur, er fire gange så mange labiodentale konsonanter i sproget, som der er i sprogene hos nutidens jægere og samlere.

Kortlægning af sprogenes slægtskab viste desuden, at de nye lyde er blevet almindelige på ca. 8000 år.

Forskerne mener, at udviklingen måske er blevet forstærket af, at det har været et tegn på status at bruge de nye lyde.