Hvorfor har lande forskellige navne?

Historie og sproglig udtale spiller en rolle, når lande ikke har enslydende navne overalt i verden. Men i virkeligheden er de ikke altid så forskellige, som de lyder. For eksempel betyder både Tyskland og Deutschland folkeland. “Tysk” er den danske udgave af et gammelt fællesgermansk ord, der betyder folk, men “deutsch” er den tyske. De enkelte landes status har også stor betydning for det navn, de får forskellige steder i verden. Hvis man på et sprog anser et andet land eller et sted for at være særlig betydningsfuldt og har mange relationer til det, vil man ofte oversætte navnet til ens eget sprog. Eksempelvis kalder englænderne Danmark for “Denmark”, mens man ikke har ulejliget sig med at give engelske navne til de fleste danske byer. Almindeligvis får fjerne lande og mindre byer lov til at beholde det navn, som deres indbyggere selv har givet dem. Sagt med andre ord finder resten af verden dem ikke betydningsfulde nok til at oversætte deres navn til lokalsproget eller til at give dem en selvstændigt betegnelse. I øvrigt findes der et organ under FN, der har til opgave at sørge for en vis standard i forbindelse med landenavne.