Er det rigtigt at inuitter har 200 ord for sne?

Talrige bøger og tv-programmer hævder, at inuitter har mellem 23 og 200 forskellige ord for sne. Men faktisk er det hele et svindelnummer – eller rettere en misforståelse, som siden er blevet viderebragt af ukritiske journalister, amatørforskere og skønlitterære forfattere, der i flere omgange har overdrevet inuitternes påståede ordforråd.

Allerede midt i 1980’erne lykkedes det den amerikanske antropolog Laura Martin fra Cleveland State University at rede trådene ud og finde frem til, hvor fejlen oprindeligt opstod. Men det har ikke forhindret stadige gentagelser af myten i mange sammenhænge. Den er simpelthen mere spændende end virkeligheden.

Ifølge Laura Martin begyndte det hele i 1911, da antropologen Franz Boas skrev en introduktion til Handbook of North American Indians. Her hævdede han, at der fandtes fire grundlæggende ord for sne i inuitternes sprog. Den næste mand på scenen var amatørsprogforskeren Benjamin Whorf, der i en artikel fra 1940 øgede antallet af ord til syv. Siden er tallet bare vokset, hvor den ene forfatter har skrevet af efter den anden og hele tiden lagt lidt til.

Det virker oplagt, at inuitter har mange ord for sne, men egentlig er der ikke nogen grund til det. Langt de fleste sprog har blot ét grundord – sne. Hvis der er brug for mere detaljerede beskrivelser, sættes der ganske enkelt forstavelser eller endelser på: tøsne, fygesne, snedrive og så videre.

Inuitternes sprog er opbygget på samme måde. De kan udtrykke alt, hvad de har brug for, med forstavelser eller endelser. I Vestgrønland bruger folk for eksempel kun to grundord for sne: qanik, der betyder sne i luften, og aput, der betyder sne på jorden.