Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Konspirationsteorier er skabt til at lokke din hjerne

Jorden er flad, månelandingerne fandt aldrig sted, World Trade Center blev revet ned, og spor efter fly er farlig kemi skabt til at overvåge dig. Konspirationsteorierne derude er vanvittige, men også sejlivede; hjernen er nemlig indrettet til at finde sammenhænge - også selvom de ikke eksisterer.

Shutterstock/NASA

Kameraet begynder at optage. Midt i billedet står en mand foran en lille bil, en beachbuggy med store og brede terrængående dæk. Dækslet er taget af bilens tank, mens manden hælder brændstof i beholderen.

Men den klare væske er ikke benzin: Manden fylder almindeligt postevand på tanken. Kort efter brummer motoren, og bilen kører afsted.

Videoklippet stammer fra en nyhedsudsendelse fra 1996, hvor opfinderen Stanley Meyer viser, at hans nye bil kan køre på vand. Motoren splitter vandet i brint- og iltmolekyler, og brinten fungerer som brændstof, der leverer energi til den ellers almindelige forbrændingsmotor.

Slutproduktet er vand, som igen kan holde motoren kørende, så bilen i princippet kan køre uendeligt.

Få år efter udsendelsen dør opfinderen af den utrolige maskine pludseligt, og hurtigt opstår en spektakulær forklaring på dødsfaldet: Stanley Meyer blev forgiftet af magtfulde mennesker fra store olieselskaber, som ville forhindre opfindelsen i at gøre benzin overflødig.

Se det grynede indslag her:

For vores hjerne ligger den konklusion ligefor, fordi vi fra naturens side er programmeret til at finde sammenhænge.

Og mekanismen får konspirationsteoretikere til at tro på fantastiske teorier – selvom de strider mod videnskabelige fakta.

I virkeligheden udgjorde maskinen ikke en trussel for olieindustrien. Vandmotoren strider nemlig mod fysikkens grundlæggende love.

Der skal energi til at bryde et vandmolekyle op i brint og ilt, så medmindre motoren tilføres energi udefra, vil den ifølge naturlovene løbende tabe energi og gå i stå.

Stanley Meyers evighedsmaskine var altså det rene fup, og forklaringen på hans død er, at han fik en aneurisme i hjernen.

Nyhedsindslaget om Stanley Meyer og konspirationsteorien om hans død er begge en tidlig version af nutidens “fake news”.

Begrebet fylder meget i medierne i dag og beskriver en alarmerende tendens: Aktører som regeringsledere, virksomheder og interesseorganisationer lykkes med at sprede falske nyheder – ofte med egen vinding for øje, og uden at modtagerne aner uråd.

© Shutterstock

Konspirationsteorien: Spor efter fly er farlige kemiske stoffer

Fly trækker karakteristiske hvide spor efter sig hen over himlen. Men de består ikke af vanddamp fra forbrænding i flyets motorer, som flyindustrien hævder.

I virkeligheden er sporene farlige kemikalier – chemtrails – der kan manipulere vejret, indgår i forsøg med biologiske våben eller påvirker den frie vilje, så myndighederne lettere kan styre befolkningen.

Sådan lyder konspirationsteoretikeres forklaring på sporene. Teoriens stærkeste argument er, at sporene bliver hængende på himlen meget længere, end vanddamp er i stand til. Derfor må sporene indeholde andre, ukendte stoffer, siger de.

(Se forklaringen længere nede i artiklen.)

Opblomstringen af falske nyheder skyldes, at de har langt bedre vilkår i dag end tidligere.

Den hurtige spredning af historier på internettet giver optimale betingelser for, at misinformation kan nå mange modtagere, og konspirationsteorier kan samle flere tilhængere – uden at fx forskere kan nå at tilbagevise påstandene med videnskab.

Teorier udnytter hjernen

Konspirationsteorier kan overbevise tilhængere, fordi de spiller på grundlæggende psykologiske mekanismer i menneskehjernen.

Teorierne appellerer fx til dybtliggende filtreringsmekanismer, som stammer fra vores jæger-samler-forfædre.

Hjernen har udviklet evnen til at kunne genkende mønstre, fordi det forbedrer menneskets chance for overlevelse.

Hvis vores forfædre oplevede vedvarende regn flere dage i træk, kunne de udlede, at en regnsæson var i gang, og at det derfor ville være klogt at flytte til et nyt område.

Og fandt de gentagne gange samme slags fodaftryk, vidste de, at et bestemt rovdyr højst sandsynligt holdt til i området.

I dag bruger hjernen den evne til fx at forbinde et rødt skilt med noget forbudt. Den automatiske filtrering af indtryk gør det nemmere at navigere i komplekse omgivelser – men hjernen er så god til at genkende mønstre, at den også kan finde sammenhænge, hvor de reelt ikke eksisterer.

Det viste forskeren Mark Lorch fra University of Hull, da han i august 2017 udførte en miniudgave af et større forsøg på det sociale medie Twitter.

Forskerens besked lød: “Hej Twitter-hjerne, jeg har brug for din hjælp. Kan du se et mønster her?”

Teksten var efterfulgt af talsekvensen 00110010010011 og en afstemning, hvor deltagerne kunne svare ja eller nej.

56 procent af deltagerne i forskerens lille forsøg mente, at de kunne se et mønster i talrækken – selvom Mark Lorch havde sammensat sekvensen helt tilfældigt. Forsøget illustrerede hjernens overudviklede evne til at finde mønstre.

I nutidens samfund bliver hjernen hele tiden bombarderet med informationer, og der er risiko for, at den finder en masse ikke-eksisterende sammenhænge mellem årsager og virkninger – essensen af enhver konspirationsteori.

Det skete fx i 2017, da NASA offentliggjorde nye billeder af Mars’ overflade med særprægede klippeformationer. NASA’s forskere forklarede, at strukturerne er tilfældige sedimentære aflejringer.

Men rumvæsenentusiaster så i stedet et mønster af nøje planlagte ventilationssystemer til en underjordisk by bygget af rumvæsner, som myndighederne forsøgte at skjule.

Forsimplinger snyder

Hjernen opfinder også andre typer af mønstre. Organet er ikke evolutionært udviklet til at løse store, abstrakte og komplekse problemer, og derfor opdeler den problemer i mindre, som langtfra altid giver et retvisende billede af virkeligheden.

Et klassisk eksempel er fænomenet “gambler’s fallacy”. Mange er tilbøjelige til at tro, at en mønt, som er blevet kastet fire gange og alle gange er landet på krone, vil lande på plat næste gang.

© Shutterstock

Sort 26 gange i træk

"Gambler’s fallacy" kaldes også for "Monte Carlo fallacy". På Monte Carlo Casino den 18. august 1913 oplevede spillerne, at den lille kuglede landede på sort hele 26 gange i træk. Sandsynligheden for, at det sker, er omkring 1 til 66,6 millioner, hvis man antager, at hver runde løber på præcis samme måde.

Hændelsen kostede spillerne utallige franc, fordi de fejlagtigt antog, at spillet ikke længere var tilfældigt. Jo flere gange kuglen landede på sort, jo større måtte sandsynligheden være for, at den landede på rød næste gang. Selv efter kuglen endelig landede på rød, tabte mange spillere forsat, fordi de nu antog, at kuglen ville lande på rød flere gange end sort - måske hele 26 gange.

I virkeligheden vil der dog stadig være 50 procent sandsynlighed for både plat og krone ved næste kast, og udfaldet er altså helt tilfældigt.

Men i stedet for at kigge på, at den statistiske sandsynlighed for plat eller krone er 50/50 over flere tusind kast, fokuserer hjernen på de fire og når en fejlagtig konklusion.

Når hjernen overfokuserer på de begivenheder, som lige er sket, i stedet for at se dem i et større perspektiv, virker hændelser mere utrolige – som det overraskende i at ramme krone ved fem møntkast i træk.

Fænomenet kaldes i psykologien “recency bias” og er endnu en af hjernens forsimplingsmekanismer. En version af fænomenet kunne ses i kølvandet på den voldsomme orkansæson i USA i 2017, hvor orkanerne Harvey og Irma ramte.

16 andre orkansæsoner siden år 1900 har kostet flere liv end 2017-sæsonen, men i stedet for at se den voldsomme hændelse i et større perspektiv, fokuserede mange på, hvor ekstrem begivenheden var i forhold til normalen.

Når en hændelse virker utrolig, forsøger hjernen at finde andre og mere konkrete begrundelser end de officielle videnskabelige forklaringer.

I kølvandet på de to store orkaner i 2017 mente mange derfor, at skadernes omfang var så store, at orkanerne umuligt kunne være naturlige fænomener. Ansvaret blev i stedet placeret hos forskningsinstitutionen HAARP, som undersøger fænomener i ionosfæren med radiobølger.

HAARP er også tidligere blevet beskyldt for at have forårsaget ekstreme hændelser som oversvømmelse, tørke og jordskælv – selvom radiobølgerne kun påvirker ionosfæren og ikke kan ændre vejret eller forårsager naturkatastrofer.

© Henning Dalhoff/shutterstock

Forklaringen på chemtrails: Is bliver hængende på himlen

De hvide spor på himlen stammer fra udledning af vanddamp fra forbrændingen i flyets motor. I højden fryser dampen til is, som kan blive hængende i luften i lang tid.

  • I motoren antændes en blanding af sammenpresset luft og brændstoffet kerosen, der består af kul- og brintatomer. Stofferne skydes ud, så flyet får fremdrift.

  • Kulstoffet binder sig til ilten under forbrændingen og bliver til CO2. Samtidig danner forbrændingen kvælstofoxider, svovldioxid og andre affaldsstoffer.

  • Brint binder sig til ilt og danner vanddamp ved forbrændingens høje temperatur. Den kolde luft i flere kilometers højde kan ikke optage dampen, som bliver til iskerner i kulden.

  • Mere vanddamp fra udstødningen aflejres på iskernerne og bliver til iskrystaller. Krystallerne er små nok til, at de kan blive svævende i luften i lang tid – op til flere timer.

Forklaringer lokker hjernen

Netop naturkatastrofer er særligt oplagte som grobund for konspirationsteorier, fordi de er umulige at kontrollere.

Psykologer har undersøgt tankegangen hos tilhængere af konspirationsteorier og har fundet ud af, at der er større chance for, at en person tror på en teori, hvis den bygger på en begivenhed, som udløser en følelse af manglende kontrol.

Hjernen forsøger at finde ansvarlige personer og konkrete sammenhænge at skyde skylden på, så problemerne bliver mere håndgribelige og dermed virker mindre diffuse og lettere at løse.

Mekanismen udspiller sig også ved andre typer af voldsomme hændelser og ligger fx bag en af de berømteste konspirationsteorier: Angrebet på World Trade Center i USA den 11. september 2001 er de amerikanske myndigheders værk.

Begivenhederne var både ufattelige og fuldstændig uden for almindelige menneskers kontrol, og derfor spirede konspirationen i forsøget på at give en mere håndgribelig forklaring og fjerne følelsen af magtesløshed.

Langt de fleste tror dog på myndighedernes officielle forklaring om, at den tragiske hændelse var et terrorangreb – men det styrker faktisk konspirationsteorien.

Et hat af sølvpapir som beskyttelse mod fx stråling er blevet symbol på konspirationsteoretikere.

© Shutterstock

Alle gode konspirationer er bygget ens

En tilfældigt sammenstrikket teori om liv på Mars får ikke tilhængere og omtale. En god konspiration kræver særlige ingredienser for at virke overbevisende – fx er et godt slogan blandt de vigtigste forudsætninger for, at ideen breder sig.

  • Spektakulært emne

    Konspirationsteorier fænger, hvis de tager udgangspunkt i ekstreme hændelser som katastrofer. De kan også bygge på symboler, som bliver gentaget i forskellige sammenhænge. Også personer eller begivenheder, der er underbelyste af medier, er oplagte emner for teorierne.

  • Fængende slogan

    Teorien skal kunne koges ned til et enkelt, let forståeligt udsagn som fx “mennesker har aldrig været på Månen”. Udsagnet kan også tilføre troværdighed ved at indeholde teoriens hovedargument, fx “World Trade Centers kollaps var en kontrolleret nedrivning”.

  • Tunge beviser

    Bevisbyrden kan løftes af al slags dokumentation – lydoptagelser, videoklip, billeder, avisartikler eller videnskabelige formler. Det vigtigste er, at teorien udelukkende forholder sig til beviser, som støtter teoriens hovedtese, og ser bort fra alt, som kan så tvivl om den.

  • Klare ansvarlige

    Store organisationer som FN og NASA og magtfulde personer som regeringsledere er oplagte til at tage skylden. De ansvarlige har ofte noget at vinde, og der trækkes tråde mellem dem og teoriens beviser.

  • Brug af eksperter

    De største konspirationsteorier har forskere, læger, arkitekter og forfattere på deres side. Deres autoritet skaber tvivl hos almindelige borgere, som derfor er mindre tilbøjelige til at tro på den officielle forklaring af hændelserne.

Tyske forskere har i et forsøg med 1000 personer fundet en tydelig sammenhæng mellem, hvor meget personer går op i at være unikke, og hvor tilbøjelige de er til at tro på konspirationsteorier.

Forskerne fandt også ud af, at der var større sandsynlighed for, at forsøgspersonerne troede på en konspirationsteori – endda en fuldstændig ukendt teori, som var opfundet til forsøget – hvis de fik at vide, at teorien kun havde få tilhængere.

Mennesket er samtidig et socialt væsen, som søger fællesskaber. På den måde kan én konspirationsteoretiker finde sammen med andre, og som gruppe kan de styrke hinanden i deres “unikke” syn på virkeligheden.

Fænomenet kaldes gruppetænkning og dækker over, at hjernen lægger mere vægt på informationer, der hænger sammen med eksisterende viden, så grupper afviser alt, der ikke passer ind i deres verdenssyn.

Derfor kan du ikke fortælle flat earthere, at Jorden er rund. Det bedste våben i kampen mod fake news og konspirationer er at udsætte deres verdensbillede for en naturvidenskabelig test, der endegyldigt slår fast: Nej, Jorden er ikke flad.

Læs også:

Mars

Mars bliver en ringplanet

4 minutter
Mars

Borebisse på Mars sender muldvarp i jorden

13 minutter
Mars top
Rumfart

Enkelt billet til Mars

0 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul