Påstand 1: Coronavaccinen omprogrammerer dit DNA
mRNA er ikke det samme som DNA.
mRNA-vaccinerne fra Moderna og Pfizer-BioNTech fungerer ved at fragte messenger-RNA ind i menneskets celler for at lære dem at danne virusproteiner.
Når cellen danner proteinerne, lærer immunforsvaret coronavirus at kende og kan derefter modvirke en udefrakommende infektion.
Selvom mRNA og DNA er beslægtede, kan coronavaccinerne ikke omprogrammere vores DNA.
Messenger RNA (mRNA) findes i alle levende celler og fungerer som bindeled mellem DNA’et i vores kromosomer og kroppens proteinfabrik, der sørger for, at vi producerer de proteiner, vi skal bruge for at fungere.
I praksis fortæller mRNA altså kroppen, hvordan den skal producere proteiner.
mRNA er derfor ikke det samme som DNA, og mRNA kan ikke kombineres med vores DNA og ændre vores genetiske kode. Desuden er mRNA relativt skrøbeligt og kan kun leve i en celle i omkring tre døgn, inden det nedbrydes.
At vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og AstraZeneca ikke er i stand til at trænge ind i menneskets DNA er også blevet bekræftet af forskere fra Queensland Brain Institute i Australien i en netop udgivet videnskabelig undersøgelse.
Påstand 2: mRNA er en ny og uprøvet teknologi
Selvom coronavaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna er de første mRNA-vacciner på markedet, er teknologien langt fra ny.
Tidlige forsøg med teknologien fandt sted helt tilbage i 1989, og i 2005 lykkedes det forskere fra University of Pennsylvania School of Medicine at fragte messenger RNA ind i menneskelige celler med succes.
BioNTech og Moderna, der står bag de to mRNA-vacciner mod corona, har desuden begge arbejdet med teknologien i mere end et årti. Mens Moderna blandt andet har arbejdet på en vaccine mod Zikavirus, har BioNTech udviklet på en influenzavaccine.
Påstand 3: Vi kender ikke til langtidsvirkningerne af vaccinen
Medicin, der tages på daglig basis, kan give langtidsbivirkninger. Det skyldes, at stofferne i medicinen risikerer at blive ophobet i kroppen grundet det gentagende indtag.
I modsætning til medicin kræver coronavaccinen dog kun to stik. Og fordi mRNA hurtigt nedbrydes og forsvinder fra kroppen efter få dage, er der ingen grund til at tro, at vaccinen skulle medføre langtidsbivirkninger.
De bivirkninger, som vaccinen kan medføre, vil komme til udtryk i de første uger efter vaccinationen. For coronavaccinen er de mest kendte bivirkninger hovedpine, feber og ømhed.
Mange er bekymrede for langtidsbivirkninger som følge af coronavaccinerne.
Påstand 4: Vaccinen er farligere end at få corona
Undersøgelser fra de britiske sundhedsmyndigheder viser, at to doser Pfizer-BioNTech er med til at forhindre et alvorligt sygdomsforløb og giver hele 96% beskyttelse mod indlæggelse.
Mens der ifølge WHO på verdensplan er mere end 4 millioner mennesker, der er døde med COVID-19, er antallet af døde som følge af vaccinen slet ikke i samme liga.
I Storbritannien, hvor mere end 130.000 er døde med corona, er der rapporteret 1526 dødsfald hos personer, der er blevet vaccineret mindre end syv dage forinden. Ifølge Storbritanniens regering er langt størstedelen af disse dødstal personer med høj alder og kroniske sygdomme, der altså ikke døde på grund af vaccinen.
Antallet af dødsfald som følge af vaccinen kan med andre ord slet ikke måle sig med antallet af coronadødsfald.
En gravid kvinde vaccineres mod COVID-19.
Påstand 5: Coronavaccinen kan gøre dig steril
Coronavaccinen har ingen indflydelse på fertiliteten.
mRNA-vaccinerne fungerer ved at lære kroppens celler at danne virusproteiner mod corona, så immunforsvaret kan genkende COVID-19’s spike-protein.
Forvirringen opstår, da et andet spike-protein med navnet syncitin-1 har betydning for moderkagens udvikling under en graviditet. Coronavaccinen er dog slet ikke i stand til at bekæmpe syncitin-1-proteinet.
Det eneste spike-protein, den er designet til at bekæmpe, er COVID-19’s spike-protein.
Pfizer-BioNTech’s vaccine blev da også testet på gravide allerede i forsøgsfasen. Her lykkedes det 23 af deltagerne at blive gravide, og den eneste kvinde i forsøget, der oplevede et graviditetstab, havde slet ikke fået vaccinen men et placebo.