I sine skæve træsko så staldmesteren skeptisk til, da læger i hvide kitler åreladede en hest for otte liter blod.
Kuren mod difteritis - en ondartet epidemisk børnesygdom, som giver vejrtrækningsproblemer og læderagtig hud i svælget - var alfa og omega i begyndelsen af 1900-tallet i Danmark.
Lægerne på Statens Serum Institut i København vidste, at kolleger på Institut Pasteur i Paris nogle år tidligere var lykkedes med at skabe et immuniserings-serum.
Serum kommer fra plasma - en gullig, antistofrig væske - som udskilles fra blodlegemer, når blodet koagulerer - altså størkner.
I dette tilfælde fik lægerne serum fra heste, som havde overlevet difteri. Herefter gav de serummet intravenøst til mennesker, der led af difteri - eller var i risiko for at blive smittet med sygdommen. Metoden kaldes passiv immunisering.
Og i 1903 lykkedes det de danske læger at fremstille 8800 doser. Det er nu 117 år siden. Og nu skal samme ældgamle metode tvinge den nye coronavirus, SARS-CoV-2, i knæ.
Den nye coronavirus kort fortalt
SARS-CoV-2 er en coronavirus. Den står bag de fleste af vinterens forkølelser, som generelt er i den harmløse ende. Men i sjældne tilfælde muterer coronavirus og smitter både dyr og mennesker. Det er her, virussen bliver farlig.
Den nye coronavirus er ukontrollabel og har en dødelighed på omkring 3,4 procent. Flere tusinde er døde på verdensplan. Derfor kalder WHO nu sygdommen en "pandemi".
De fleste mennesker, der er døde af sygdommen, har været ældre eller haft et svækket immunforsvar.
Virussen smitter mellem mennesker, og overføres primært gennem dråber, når en syg person hoster eller nyser. Smitte kan dog også ske gennem afføring.
Lars Østergaard, ledende overlæge på afdeling for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, er en af de forskere, der snart arbejder med passiv immunisering af corona-patienter.
"Vi håber på at finde immunitet hos raske personer, der er kommet sig ovenpå en coronavirus-infektion - og herefter give immuniteten til personer, der er smittede med coronavirus i tidlige stadier, så sygdommen ikke udvikler sig mere alvorligt," siger Lars Østergaard.
Immuniteten, patienter får fra passiv immunisering, kan vare fra uger til måneder, fortæller overlægen.
Der er nu over 120.000 personer på verdensplan, som er raske igen efter at have været smittet med den nye coronavirus, ifølge John Hopkins Institute.
Hvad har denne metode, som blev udviklet i slutningen af 1800-tallet i kampen mod difteri, at gøre med den, I skal til at teste mod den nye coronavirus?
"Princippet er præcis det samme. Dengang brugte lægerne heste. Men man kan overføre immunitet fra alle slags dyr - og mennesker. Samme metode blev fx også anvendt på svineinfluenza H1N1 og ebola," siger han.
Kapløbet om at komme først
De danske forskere er langt fra alene om at undersøge passiv immunisering.
John Hopkins Institute påbegynder snart lignende forsøg i Baltimore, USA, ligesom der forskes i passiv immunisering i New York og Japan.
I Kina har forskere i et forsøg på 275 patienter allerede testet effekterne af den ældgamle metode. Her viste 91 af patienterne bedring efter behandlingen.
Overlægen Lars Østergaard vil ikke udtale sig om, hvornår et serum kan være klar i Danmark, men fortæller, at forskningen går i gang i løbet af få uger - og tests på mennesker vil ske kort derefter.