En række corona-piller sigter mod at blive pandemiens næste gamechanger.
Tidligere er eksisterende medikamenter – remdesivir, ivermectin bl.a. – blevet kastet ind i kampen, men med omdiskuteret og højst begrænset effekt.
Det vil de nye corona-piller gøre op med, så de svære smittetilfælde med COVID-19 kan behandles – og endda i eget hjem.
Hvilke corona-piller er undervejs?
Fællesnævneren for corona-pillerne er, at de vil reducere risikoen for alvorlig sygdom og død, særligt hos svækkede, sårbare og ældre – vaccinerede såvel som uvaccinerede.
Hospitaler bruger i øjeblikket behandling med fx steroider og såkaldte monoklonale antistoffer, som patienten får med drop, men den type behandling kræver i modsætning til corona-pillerne indlæggelse.
Disse medicinalproducenter udvikler corona-piller:
- Merck, Sharp & Dohme – MSD
- Pfizer
Corona-pillen fra MSD er godkendt i Storbritannien, mens EU har givet grønt lys til, at medlemslande kan nødgodkende brugen.
Corona-pillen fra Pfizer er endnu ikke godkendt.
EU’s lægemiddelagentur EMA gennemgår i øjeblikket forsøgsresultaterne fra MSD og Pfizer.
Begge corona-pillerne fra Merck, Sharp & Dohme og Pfizer kan være godkendt og på markedet i Europa i begyndelsen af 2022. Lande som Frankrig, Italien og Danmark har forhåndsbestilt begge præparater.
Hvor godt beskytter corona-piller?
Både corona-pillen fra det amerikanske medicinalfirma Merck – der i Europa hedder Merck, Sharp & Dohme – og corona-pillen fra Pfizer har gennemgået fase 3-forsøg, hvor henholdsvis 775 og 1219 testpersoner deltog. Halvdelen fik et placebopræparat.
I forsøgene deltog udelukkende personer, der havde milde til mellemsvære coronasymptomer, ikke tidligere var vaccineret og på mindst et punkt havde forhøjet risiko for et svært forløb, fx overvægt eller svækket immunforsvar.
- Lagevrio – også kaldet molnuvirapir – fra MSD omfatter en behandling af fem dages varighed, hvor patienten tager 40 piller. MSDs første analyser viste, at corona-pillen halverede risikoen for, at milde til moderate sygdomstilfælde ender i dødsfald. De endelige analyser viser dog kun en effektivitet på 30 procent.
- Paxlovid fra Pfizer er en kombineret behandling, der består af HIV-præparatet ritonavir og den nye corona-pille kaldet PF-07321332. I alt 30 piller skal tages over fem dage. Ifølge Pfizer reducerer behandlingen risikoen for død og indlæggelse med 89 procent.
Hvordan virker corona-pillerne?
Fælles for nye corona-piller fra MSD og Pfizer er, at de understøtter behandlingen af COVID-19 og modvirker alvorlige sygdomsforløb og død.
Corona-pillen fra MSD er en såkaldt polymerasehæmmer og corona-pillen fra Pfizer er en proteasehæmmer, der begge fungerer som bremseklods i COVID-infektionens virusproduktion.
Corona-pille blokerer virussens kopiknap
1. Viruspartikler indeholder opskrift
I en corona-viruspartikel ligger en snoet rna-streng, der er pakket ind i en skal af proteiner. Rna’et fungerer som en opskrift, som viruspartiklerne kan bruge til at kopiere sig selv.
2. Opskrift bliver oversat til proteinkæde
Når coronavirus trænger ind i en menneskelig celle bliver opskriften i rna’et omsat til et polypeptid – en lang kæde af proteiner. Kæden består af enzymer, som alle spiller en rolle i virussens reproduktion.
3. Proteinsaks gør enzymer brugbare
Før virussens enzymer bliver funktionsdygtige skal såkaldte proteaser klippe proteinkæden i stykker. Proteaser er også en slags enzymer, der binder sig til kæden og skærer den over.
4. Pille lukker munden på saksen
Proteasehæmmere er piller, hvor indholdsstoffer binder sig til protease-enzymerne og gør dem ude af stand til at klippe proteinkæderne over. Dermed kan virussen ikke kopiere sig selv og forværre infektionen.
I MSDs tilfælde udgiver corona-pillens indholdsstoffer sig for at være byggesten i coronavirussens genmateriale, og narrer sig dermed til en plads i nydannede viruspartiklers rna.
Her får lægemidlet et enzym kaldet polymerase til at producere flere og flere fejl i rna’et, så viruspartiklerne til sidst dør i en såkaldt fejlkatastrofe.
Corona-pillernes primære udfordring er, at de skal tages seneste fem dage efter de første symptomer. I den periode har mange endnu ikke bekræftet, at de er COVID-smittet.
For at corona-pillerne skal hjælpe optimalt, er det derfor essentielt, at:
- Det pågældende land har et omfattende og effektiv testsetup
- Patienten er bevidst om sin placering i en risikogruppe
- Et potentielt svært forløb bliver opdaget senest fem dage efter første symptom sætter ind
Hvorfor er det svært at finde effektiv behandling mod corona?
De første corona-piller til behandling af COVID-19 styrer mod godkendelse godt 20 måneder inde i pandemien, mens vaccinerne kom på markedet på knap et år.
Umiddelbart virker det kontraintuitivt, at en virusinfektion er sværere at behandle end at forebygge. Men da virussen bruger kroppens celler som vaccinefabrikker, er det svært at udvikle et lægemiddel, der kun går til angreb på virussen og ikke kroppen.
Omvendt kan lægemidlerne også bliver angrebet af kroppens egne forsvarsmekanismer. Corona-pillen fra Pfizer skal fx tages med et præparat udviklet til HIV-behandling, der beskytter den antivirale medicin mod at blive nedbrudt af enzymer i leveren.
Hvad ved forskerne endnu ikke om corona-piller?
Hverken MSD eller Pfizer har lagt data fra fase 3-forsøgene offentligt frem, så lige nu er det uklart, om nogle aldersgrupper eller etniciteter er hjulpet mere af corona-pillerne. Eller om fx gravide ikke må tage corona-pillerne, som det tidligere var tilfældet med vaccinerne.
Et stort ubesvaret spørgsmål er, hvordan corona-pillerne påvirker patienters smitteevne.
Et andet stort spørgsmål er, om corona-pillerne fungerer mod alle SARS-CoV2-2-varianter. Da corona-pillerne bruger en metode, der ikke burde blive påvirket af mutationer, burde metoden være mindre sårbar over for nye varianter, men tiden må vise, om forudsigelsen holder stik.
For begge corona-piller lyder den officielle melding, at bivirkningerne er ubetydelige og at testpersonerne i placebogrupperne indberettede flere bivirkninger.
Hverken Merck, Sharp & Dohme eller Pfizer har offentliggjort en fuld oversigt over bivirkninger. Eventuelle nye bivirkninger eller såkaldte utilsigtede hændelser vil blive overvåget tæt efter corona-pillerne begynder at blive udskrevet.
Mest bekymrende er en mindre undersøgelse, der viste, at et stof – en metabolit – fra MSDs corona-pille, kunne mutere dna hos dyr, der i længere tid fik en højere dosis, end den MSD anbefaler til mennesker.
Hvilken betydning kommer corona-piller til at have?
Hvis corona-pillerne fra MSD og Pfizer holder, hvad de kliniske forsøg lover, er de et gennembrud, fordi de tilføjer en helt ny våbenkategori til sundhedsvæsnets arsenal.
Corona-piller har en række fordele:
- På papiret kan corona-pillerne reducere indlæggelserne med 50-89 procent.
- Behandlingen kan klares hjemme, og sundhedsvæsnet belastes derfor mindre.
- Corona-piller kan særligt hjælpe tredjeverdenslande, hvor kølekapaciteten, som mange vacciner kræver, ikke er til stede.
Eksperter understreger, at corona-pillerne ikke skal ses som et alternativ til vacciner, men et supplement, der kan tages i brug, når en vaccineret eller uvaccineret person bliver smittet.
Vacciner bliver anset som værende mest effektive til at forhindre smittespredning af fx influenza.
VIDEO: Forstå betydningen af antivirusmedicin
Pfizer og Merck, Sharp & Dohme har begge godkendt, at andre medicinalproducenter må producere deres corona-piller under licens.
Det højner corona-pillernes betydning, fordi de derfor lettere, hurtigere og måske billigere kan komme udsatte tredjeverdenslande til undsætning.