Din migræne skyldes mangel på vitaminer
Knap en milliard mennesker lider af de lammende hovedpiner på verdensplan, men snart kan det være forbi. Forskere har muligvis fundet grunden til, hvorfor vi bliver ramt af migræner.

Voldsomme hovedpiner, kvalme, synsforstyrrelser og overfølsomhed over for lys, lyd, lugt og berøring.
Migræne er mere end en slem hovedpine, og de voldsomme symptomer rammer ifølge WHO omkring 15 procent af Jordens befolkning.
Det har længe været en gåde for forskerne, hvad de lammende smerter skyldes, men nu ser det ud til, at der har været et gennembrud.
Hjernen mangler vitaminer
Et nyt forskningsprojekt er netop blevet fremlagt på American Headache Societys årlige møde. Det viser en klar sammenhæng mellem migræne og mangel af bestemte vitaminer.
Helt bestemt er der tale om D-vitamin, riboflavin (også kendt som vitamin B2), folat og coenzym Q10.
I undersøgelsen er 7691 personer blevet testet for vitaminniveauer, og sidenhen er resultaterne blevet sammenholdt med deres tendens til at få migræner.
Forskerne bag projektet mener, at hjernen sætter gang i de voldsomme symptomer for at gøre opmærksom på, at den mangler et eller flere af disse vitaminer.
Kvinder er mest udsatte
De bankende og oftest ensidede hovedpiner rammer mænd og kvinder forskelligt – og de rammer kvinder i langt højere grad.
Ifølge forskningsprojektet er det, fordi kvinder i højere grad reagerer på manglende coenzym Q10, mens mænd reagerer kraftigere på manglende D-vitamin, som er nemmere at fylde kroppen med.
Forskerne understreger dog, at der stadig er brug for mere forskning på området, før der på længere sigt kan udvikles en decideret kur mod migræne.