Illustration af kræftceller

Dramatisk stigning: Langt flere personer under 50 år får kræft

Forskerne forventer, at risikoen for tidlig kræft stiger for hver generation. Og de har også et bud på hvorfor.

Forskerne forventer, at risikoen for tidlig kræft stiger for hver generation. Og de har også et bud på hvorfor.

Shutterstock

Siden 1990 har antallet af personer under 50 år, der udvikler sygdomme som fx brystkræft, tyktarmskræft, spiserørskræft og bugspytkirtelkræft, været i voldsom stigning.

Det viser en ny undersøgelse udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Reviews, udført af forskere fra bl.a. Harvard Medical School.

Risikoen stiger for hver generation

Forskerne bag undersøgelsen har gennemtrawlet al tilgængelig data om tidlig opstået kræft og samtidig kigget på, om fx risikofaktorer i barndommen kan have en betydning.

Og her gjorde de et afgørende fund generationerne imellem.

"Vi opdagede, at risikoen stiger for hver generation. Personer født i 1960 har fx en højere risiko for at udvikle kræft før de fylder 50 end personer født i 1950, og vi forudser at risiko-niveauet vil fortsætte med at stige i de følgende generationer," oplyser Shuji Ogino, der er professor ved Harvard Medical School i en pressemeddelelse.

Kræftformer i stigning blandt personer under 50 år:

  • Tyk- eller endetarmskræft
  • Brystkræft
  • Livmoderkræft
  • Spiserørskræft
  • Nyrekræft
  • Galdevejskræft
  • Kræft i hoved og hals
  • Knoglemarvskræft
  • Bugspytkirtelkræft
  • Leverkræft
  • Prostatakræft
  • Mavekræft
  • Skjoldbruskkirtelkræft

Gjorde overraskende opdagelse

Forskerne understreger, at en del af stigningen kan skyldes, at vi er blevet bedre til at opdage kræft i de tidlige stadier takket være omfattende screeninger.

Men de pointerer samtidig, at screeningerne ikke alene kan forklare den øgede forekomst af de i alt 14 kræfttyper i undersøgelsen.

I jagten på en årsag gik forskerne derfor på opdagelse efter undersøgelser, der kigger på mulige risikofaktorer - herunder risikofaktorer i de tidlige leveår.

I den omfattende gennemgang opdagede forskerne, at de miljømæssige faktorer, der omfatter vores livsstil, vægt og tarmbakterier har ændret sig væsentligt i de seneste årtier.

Og forskerne antager, at fx den vestlige kost og livsstil kan bidrage til stigningen i tidligt opstået kræft. Herunder muligt risikofaktorer, som fx alkoholforbrug, søvnmangel, rygning, fedme og indtag af stærkt forarbejdede fødevarer.

Overraskende nok opdagede forskerne også, at børn sover langt mindre i dag, end de gjorde for årtier siden, selvom de voksnes søvn ikke har ændret sig drastisk i samme periode.

Én af begrænsningerne ved undersøgelsen er, at forskerne ikke havde en tilstrækkelig mængde data på kræftsygdomme i lav- og middelindkomst-lande.

Derfor fremhæver de også vigtigheden af at indsamle mere data fremadrettet og lave flere undersøgelser, hvor vi følger børn helt fra spæd og flere årtier frem.