Kvinder bliver ofte valgt fra som forsøgspersoner, når forskerne skal teste et nyt lægemiddel på mennesker for første gang. Omkring hvert tredje af sådanne indledende forsøg har ikke en eneste kvindelig deltager.
Selv når det nye lægemiddel er tiltænkt kvinder, er kvinderne i nogle tilfælde underrepræsenterede i testfasen.
Skævvridningen mellem kønnene viser sig allerede, når lægemidlet bliver testet på dyr. Her foretrækker forskerne nemlig hanner frem for hunner.
Årsagen til den ulige fordeling skal findes i en sejlivet myte.
Konsekvenserne kan være, at forskerne overser bivirkninger, som rammer kvinder, men ikke mænd; at kvinderne får en alt for høj dosis af lægemidlet; eller at lægerne ender med at give kvinder en behandling, som kun virker på mænd.
Og årsagen til den ulige fordeling skal findes i en sejlivet myte: at kvinders hormoncyklus udgør et forstyrrende element i forsøgene, og at mænd derfor er mere pålidelige som forsøgspersoner. Men den myte har nu vist sig at være helt forkert.
Bivirkninger slår kvinder ihjel
Før et lægemiddel bliver godkendt, skal det igennem en lang række forsøg. Først bliver det testet på forsøgsdyr – og her har forskerne i mange år primært brugt hanner. En undersøgelse har bl.a. vist, at hanner er overrepræsenteret i otte ud af ti forskningsfelter. I de værste tilfælde er der fem hanner for hver hun.
Efter dyreforsøgene skal lægemidlet gennem tre faser af forsøg på mennesker. I en rapport over 350 amerikanske fase 1-forsøg havde 34,1 procent af forsøgene ingen kvindelige deltagere, mens der ikke var et eneste forsøg uden mandlige deltagere.
Den skæve fordeling får konsekvenser for de kvinder, som senere hen skal have lægemidlet, for kvinder og mænd kan reagere meget forskelligt på den samme medicin.
Lægemidler er livsfarlige for kvinder
Alvorlige udslæt, leversvigt og hjertestop – forskerne overser potentielt livsfarlige bivirkninger hos kvinder, når de primært tester lægemidler på mænd.
Kvinder vejer i gennemsnit mindre end mænd, hvilket betyder, at doser, der er tilpasset mænd, kan være for høje til kvinder. Kvinder har desuden generelt lavere enzymaktivitet samt langsommere stofskifte og leverfunktion end mænd, hvilket medfører, at lægemidler bliver længere tid i kroppen og dermed bliver mere potente.
Generelt betyder disse kønsforskelle, at kvinder har 50-75 procent højere risiko for bivirkninger end mænd.
Et eksempel på problemet er sovemidlet Ambien, der viste sig at være langt mere effektivt i kvinder end i mænd. De kvinder, som tog midlet om aftenen, følte sig stadig påvirkede den næste morgen i en grad, der hæmmede deres hjerne og fx førte til et øget antal trafikulykker.
På baggrund af dette halverede de amerikanske sundhedsmyndigheder i 2013 den anbefalede dosis til kvinder – men det skete vel at mærke, mere end 20 år efter at sovemidlet kom på markedet.
Mænd har også en cyklus
Traditionen med at bruge mænd og hanner frem for kvinder og hunner kan muligvis spores tilbage til et forsøg med rotter fra 1923. Her fandt forskerne frem til, at hunrotternes resultater varierede mere end hannernes på grund af hunnernes svingende østrogenniveau i løbet af menstruationscyklussen.
Med andre ord reagerer hunner forskelligt på medicin, afhængigt af hvor de er i deres cyklus, og det giver udsving i forsøgets resultater. Forskerne vil helst undgå for store udsving, og derfor bruger de primært hanner.
Nye undersøgelser viser dog, at den gamle antagelse om kønnene er forkert – og at hanner i nogle tilfælde giver mere svingende resultater end hunnerne.
Mænds hormoner svinger i løbet af dagen
Kvinder er ikke de eneste med en hormoncyklus. Forsøg tyder på, at mænd har kraftigere adfærdsmæssige udsving i løbet af et døgn, end kvinder har, og det kan meget vel skyldes svingende hormonniveauer; fx har mænd højest testosteronniveau om morgenen, hvorefter det falder i løbet af dagen. Udefrakommende faktorer kan desuden påvirke testosteronniveauet; fx øger koffein og alkohol mængden af hormonet, mens stress sænker mængden.
Såkaldte metaanalyser, der samler resultater fra mange forskellige forsøg, viser, at resultater fra hunmus generelt ikke varierer mere end dem fra hanmus. I nogle tilfælde havde hunnerne ganske vist større variation, men i andre tilfælde var det omvendt.
Erkendelsen har ført til nye undersøgelser, som forsøger at opklare, hvorfor mænd udviser så store udsving på trods af manglen på en månedlig hormoncyklus. I et forsøg med mus viste hannerne sig at have en daglig cyklus, som var kraftigere end hunnernes. Noget lignende er tilsyneladende også tilfældet hos mennesker.
Kønnene har altså begge udsving, men på forskellige tidsskalaer. Hos mænd kan tidspunktet på dagen tilsyneladende have stor betydning for et lægemiddels effekt, mens det hos kvinder især er tidspunktet på måneden.
Ligestilling skal fremtvinges
De nye undersøgelser baner vejen for at ligestille kønnene i de videnskabelige forsøg. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle forsøg skal have lige mange kvinder og mænd. Nogle sygdomme rammer fx kvinder langt oftere end mænd, og så giver det mening at have flere kvindelige forsøgspersoner.
Ligestillingen bør også gælde i dyreforsøgene, fordi dyrenes hormoncyklusser minder om vores. Og nye retningslinjer for brugen af hanner og hunner er tiltrængt; fx bruger forskerne kun hunner i 38 procent af dyreforsøg med blodpropper i hjernen, på trods af at kvinder oftere lider af sygdommen og har værre senfølger end mænd.
Angst og depression rammer kvinder mere end dobbelt så ofte som mænd, men hunner inkluderes i under 45 procent af dyreforsøg med disse sygdomme.
En udviskning af den skæve kønsfordeling vil dog ikke komme af sig selv. Nogle forskere mener derfor, at videnskabelige tidsskrifter skal stille højere krav til de forsøg, som bliver udgivet – bl.a. ved at afkræve tydelige forklaringer på, hvorfor forsøgene har den kønsfordeling, som de har.
Og de store fonde, der støtter videnskabelige projekter, skal bremse støtten til forskning, der udelukker kvinder uden videnskabeligt belæg.
Heldigvis er der grund til optimisme. I en rapport fra 2022 fandt forskerne frem til, at 43,8 procent af forsøgsdeltagerne i en række nylige fase 1-forsøg var kvinder. Til sammenligning var tallet omkring 22 procent mellem 1990 og 2010.
Ligestillingen er altså så småt på vej.