Den lagde angiveligt hver tredje europæer i graven og sparkede gang i en bølge af pandemier, der hærgede kloden i næsten 500 år.
Pestbakterien Yersinia pestis gik sin ubønhørlige gang gennem Europa i årene mellem 1347 og 1352 og er kendt som en af de største dræbere i vores historie.
Men på trods af sit voldsomme aftryk på menneskeheden, mangler vi stadig at opklare, præcis hvor i verden plagen opstod.
Nu mener et internationalt hold af forskere, at de har fundet svaret, og at det ligger i Centralasien. Nærmere bestemt i det nuværende Kirgisistan mellem Kasakhstan og Kina.
Her er historiens 10 værste epidemier
Menneskeheden har altid kæmpet imod virusser og bakterier. Nogle af dem kæmper vi stadig imod i dag. Se listen her.
Ældgamle kirkegårde husede måske de første ofre
Forskernes bakteriejagt ledte dem i retning af to ældgamle kirkegårde tæt på issyk-kul-søen i Nordkirgisistan.
Her opdagede historikeren Dr Philip Slavin fra University of Stirling i England i 2017, at der tilbage i tiden havde været en pludselig stigning i antallet af dødsfald. Ud af i alt 467 indgraverede gravsten var hele 118 dateret til år 1338 og 1339.
Forskerne undersøgte udgravede skeletter fra kirkegårdene Kara-Djigach og Burana (lilla pletter), som ligger godt 50 kilometer fra hinanden i området omkring søen Issyk Kul.
Flere af gravstenene havde også indgraveret ordet 'mawtānā' som dødsårsag, hvilket betyder pest eller sygdomsudbrud på syrisk.
Derfor villle forskerne opklare, om området omkring issyk-kul-søen kunne være arnestedet for den pandemi, der få år senere lammede middelalderens befolkning. Og om de udgravede kirkegårde dermed gemte på de allerførste ofre for den sorte død.
En af gravstene fra Nordkirgisistan. På gravstenen står der på syrisk: "Dette er graven til den troende Sanmaq. Han døde af pest."
Færdelsåre kan have sat skub i smitten
Forskerne samlede DNA fra tænderne på i alt syv forskellige personer - fem kvinder og to mænd - og fandt pestbakterien Yersinia pestis hos to af kvinderne. Tænderne fra en tredje kvinde, der døde i sine 50'ere, afslørede også Y. Pestis-DNA, men genomet var for ødelagt til at rekonstruere.
Ved at analysere og sammenligne den ældgamle bakteries arvemateriale med flere hundrede andre pestbakterier kunne forskerne se, at bakterierne fra Nordkirgisistan var direkte forfædre til nogle af de bakteriestammer, der er koblet til den sorte død.
Og at én af bakteriestammerne også er forfader til de Y. pestis-bakterier, vi ser i dag.
Forskerne nærstuderede jordiske rester fra to forskellige kirkegårde i det nordlige Kirgisistan. På billedet ses Kara-Djigach-kirkegården, der lå ved foden af Tian Shan-bjergene. Kirkegården blev udgravet i årene fra 1885-1892 og gemte formentlig på de første ofre for den sorte død.
Forskere: Vi kan lære af den største pandemi i historien
Ifølge forskerne er det meget sandsynligt, at Nordkirgisistan kan have været epicenter for den sorte død. Området lå op mod den gamle handelsåre mellem Europa og Asien kendt som Silkevejen.
Og i de kirgisiske grave fandt forskerne både perler fra Det Indiske Ocean, koraller fra Middelhavet og udenlandske mønter. Hvilket tyder på, at mange varer langtvejsfra strømmede gennem området.
En opdagelse, der, ifølge forskerne, polstrer teorien om, at handel på tværs af kontinenter satte skub i smitten under den sorte død.
Og selvom forskerne stadig mangler svar på mange ting, som for eksempel hvilket dyr, der gav smitten videre til mennesker, mener de alligevel, at det er vigtigt at forstå oprindelsen af den største pandemi i historien:
"Den sorte død var - ligesom COVID - en ny sygdom og begyndelsen på en enorm pandemi, der varede i omkring 500 år," lyder det fra den ene af forskerne Johannes Krause fra Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Leipzig i en pressemeddelelse.
"Det er meget vigtigt at forstå, under hvilke omstændigheder det rent faktisk opstod."