nobel, pris

Forskere i følesans får Nobelprisen i medicin 2021

Årets nobelpris i fysiologi eller medicin går til David Julius og Ardem Patapoutian for deres opdagelser af de receptorer, som gør os i stand til at føle temperatur og berøring.

Årets nobelpris i fysiologi eller medicin går til David Julius og Ardem Patapoutian for deres opdagelser af de receptorer, som gør os i stand til at føle temperatur og berøring.

Shutterstock

4. oktober 2021: Nobelprisen i fysiologi eller medicin 2021 skal i år deles mellem neurobiolog David Julius og molekylærbiolog Ardem Patapoutian.

Det har Nobelforsamlingen på Karolinska Institutet i Sverige meddelt i dag.

Julius og Patapoutian forsker begge i, hvordan kroppen registrerer temperatur og berøring. Funktionen af vores syn, hørelse og lugtesans har længe været velkendt i detaljer, men præcis hvordan vores følesans virker, har været en gåde for videnskaben.

Nobel 2021, David Julius, Ardem Patapoutian

David Julius (t.v.) og Ardem Patapoutian deler årets nobelpris i fysiologi eller medicin for deres forskning i, hvordan kroppen registrerer temperatur og mekanisk påvirkning.

© nobelprizemedicine.org

Prismodtageren David Julius fra University of California San Fransisco i USA forskede i slutningen af 1990’erne i, hvorfor vi opfatter det at spise chili som brændende eller måske direkte smertefuldt, og hvorfor vi kan få det varmt af at spise stærk mad.

Sammen med kolleger lykkedes det efter flere års arbejde Julius at identificere det receptormolekyle, som registerer påvirkningen af capsaicin – det aktive stof i chili – og sender signalet videre til hjernen, hvor vi opfatter det som varmt.

Samme receptor, som fik navnet TRPV1, sender også et signal til hjernen, hvis den rent faktisk registrerer en høj temperatur, mens receptoren TRPM8 sender signal om kulde.

mad, stærk, mand

Nobelrpisen tildeles bl.a. for opdagelsen af, hvad det er, der får stærk mad til at føles varmt.

© Shutterstock

Den anden prismodtager, Ardem Patapoutian fra Scripps Research Howard Hughes Medical Institute også i USA, har forsket i, hvordan vi registrerer en mekanisk påvirkning som fx en berøring.

Patapoutian udpegede 72 gener, som han mistænkte for at gøre receptorer i huden i stand til at føle en berøring. Efter møjsommeligt at have slukket for de 71 gener uden resultat, var det bonus ved det 72. gen. Uden dette gen var cellerne i laboratoriets petriskål ikke længere i stand til at registrere en fysisk påvirkning.

De opdagelser, som ligger til grund for nobelprisen, ligger mange år tilbage i tiden, men nobelkommiteen har valgt at uddele prisen til Julius og Patapoutian i år, fordi deres forskning har vist sig at være uhyre vigtig for vores forståelse af mennesket.

Kroppens evne til at registrerer temperatur og mekanisk påvirkning er fundamental for vores oplevelse af omverdenen og Julius og Patapoutians opdagelser blev startskuddet til en hel serie af vigtige erkendelser om kroppens følesans.

Mange havde ventet, at årets nobelpris i fysiologi eller medicin var gået til forskning relateret til COVID-19, men videnskabelige nobelpriser uddeles som regel først nogle år efter det forskningsmæssige gennembrud – når forskningen har vist sig at have store perspektiver.