Om få år bliver det medicinsk muligt både for kvinder og mænd at få et barn med sig selv. Hvorvidt det så bliver tilladt, eller om nogen er interesseret, er en anden sag.
At få et barn med sig selv betyder, at et befrugtet æg udvikler sig til et foster, hvor de to kønsceller – ægcelle og sædcelle – begge indeholder gener fra den samme person.
Teknikken bygger på et japansk forsøg, hvor det er lykkedes forskerne at skabe de to specialiserede kønscelletyper – ægcelle og sædcelle – ud fra en såkaldt stamcelle i mus. Stamceller er celler med evnen til at omdanne sig til hvilken som helst af de mellem 200 og 300 typer af specialiserede celler i menneskekroppen, fx hudceller.
Fra hudcelle til ægcelle
De japanske forskere formåede som de første at få en celle, der er differentieret – dvs. har fået sin faste opgave – til først at opføre sig som en udifferentieret stamcelle og derfra igen specialisere den som en kønscelle.
En person bliver begge forældre
Specialiserede celler, fx hudceller, tages ud.
Cellerne omprogrammeres genetisk, så de mister specialiseringen og opfører sig som stamceller, der kan omdannes til enhver type celle.
Stamcellerne specialiseres som henholdsvis æg- og sædceller.
Hvis forælderen er en mand, bruges hans egen sæd til at befrugte ægget. De to celler skaber et embryon.
Afkommet har næsten 100 pct. samme genetiske materiale som forælderen, men er ikke en klon i normal forstand, da arvemassen er blevet blandet på ny.
En af de medicinske udfordringer med blot én forælder er, at faren for at nedarve sygdomme er tæt på 100 pct.
Den risiko sænker to forældre markant, når de blander arvemateriale. Derfor skal et embryon skabt ud fra blot ét individs dna igennem en lang række tests for at undgå livstruende defekter. Og hvis lægerne opdager uregelmæssigheder, kan de kun fikses med genredigeringsteknikker som CRISPR.
I forsøget ændrede forskerne på denne måde en hudcelle til en ægcelle. Eksperimentet er dog endnu ikke lykkedes med menneskeceller, men kun udført med celler fra mus.