Forskere: I fremtiden kan du få børn med dig selv

Japanske forskere har skabt en ægcelle og en sædcelle fra samme mus. Forsøget kan bane vejen for, at vi i fremtiden kan få børn, der er skabt ud fra en enkelt persons DNA.

Om få år bliver det medicinsk muligt både for kvinder og mænd at få et barn med sig selv. Hvorvidt det så bliver tilladt, eller om nogen er interesseret, er en anden sag.

At få et barn med sig selv betyder, at et befrugtet æg udvikler sig til et foster, hvor de to kønsceller – ægcelle og sædcelle – begge indeholder gener fra den samme person.

Teknikken bygger på et japansk forsøg, hvor det er lykkedes forskerne at skabe de to specialiserede kønscelletyper – ægcelle og sædcelle – ud fra en såkaldt stamcelle i mus. Stamceller er celler med evnen til at omdanne sig til hvilken som helst af de mellem 200 og 300 typer af specialiserede celler i menneskekroppen, fx hudceller.

Fra hudcelle til ægcelle

De japanske forskere formåede som de første at få en celle, der er differentieret – dvs. har fået sin faste opgave – til først at opføre sig som en udifferentieret stamcelle og derfra igen specialisere den som en kønscelle.

En person bliver begge forældre

Både æg og sæd kan skabes ud fra almindelige kropsceller fra det samme individ.

Specialiserede celler, fx hud­celler, tages ud.

Cellerne ompro­gram­me­res ge­ne­tisk, så de mis­ter specialiseringen og opfører sig som stam­cel­­ler, der kan omdannes til enhver type celle.

Stamcellerne specialiseres som henholdsvis æg­- og sædceller.

Hvis forælderen er en mand, bruges hans egen sæd til at befrugte ægget. De to celler skaber et embryon.

Afkommet har næsten 100 pct. samme gene­tiske materiale som forælderen, men er ikke en klon i normal forstand, da arvemassen er blevet blandet på ny.

En af de medicinske udfordringer med blot én forælder er, at faren for at nedarve sygdomme er tæt på 100 pct.

Den ri­si­ko sænker to forældre markant, når de blander arvemateriale. Derfor skal et embryon skabt ud fra blot ét individs dna igennem en lang række tests for at undgå livs­tru­en­de defekter. Og hvis læ­ger­ne opdager u­re­gel­mæs­sig­he­der, kan de kun fikses med gen­re­di­ge­rings­tek­nik­ker som CRISPR.

I for­sø­get ændrede forskerne på denne måde en hudcelle til en ægcelle. Eksperimentet er dog endnu ikke lykkedes med menneskeceller, men kun udført med celler fra mus.

Læs også:

Forkølelsesvirus
Sygdomme

Gennembrud: Forskere finder mulig kur mod forkølelse

3 minutter
Alzheimer

Forskere har fundet en årsag til demens og aldring

1 minut
pandemic
Sygdomme

Hvordan defineres en pandemi?

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!