Forskere sår tvivl: Er din håndkøbsmedicin ren placebo?

Vi bruger håndkøbsmedicin i stor stil – men virker den? Flere store undersøgelser viser, at lægemidlerne ofte kun virker marginalt bedre end placebopiller – eller at beviserne bag dem er for tynde til at afgøre deres effekt.

Vi bruger håndkøbsmedicin i stor stil – men virker den? Flere store undersøgelser viser, at lægemidlerne ofte kun virker marginalt bedre end placebopiller – eller at beviserne bag dem er for tynde til at afgøre deres effekt.

Shutterstock

Hvis du en gang imellem giver din tilstoppede næse et pift Zymelin eller tager Strepsils, fordi du har ondt i halsen, så er du bestemt ikke alene.

Sammen med Panodil mod smerter er de to præparater blandt de mest solgte lægemidler og kan fås i håndkøb på apoteket eller i supermarkedet i det meste af Europa.

Men ifølge flere undersøgelser er videnskaben bag de populære midler langtfra entydig.

Senest viser en stor rapport fra 2021, at det aktive stof i Panodil kun har en veldokumenteret effekt mod fire ud af de 44 typer smerte, som det er blevet testet mod i tidens løb.

Og i de veldokumenterede tilfælde virker stoffet ofte kun en smule bedre end placebo.

Undersøgelserne afslører et gabende hul i vores viden om nogle af verdens mest udbredte lægemidler.

Håndkøbsmedicin sælger godt

Omkring 9 pct. af al solgt medicin i verden er receptfri håndkøbsmedicin. 30 pct. af den medicin er mod forkølelse og hoste, mens 22 pct. er mod smerter.

Noget håndkøbsmedicin kan kun fås på apoteket, mens anden medicin er liberaliseret, så den er lettere tilgængelig og også kan fås i fx supermarkedet og på tanken.

Blandt de populæreste lægemidler i håndkøb er næsesprayerne Zymelin og Otrivin. De bliver brugt mod forkølelse for at få luft i en tilstoppet næse.

Næsen stopper til, når blodårerne i næsens slimhinder udvider sig for at kunne transportere immunforsvarets hvide blodlegemer og bekæmpe infektionen. De to slags næsespray indeholder begge det aktive stof xylometazolin, som er et lille molekyle, der ligner det naturlige stresshormon adrenalin.

Næsebor i en næse
© Shutterstock/Ken Ikeda Madsen

Næsespray narrer næsen

Zymelin og andre produkter med indholdsstoffet xylometazolin forsøger at skabe passage i tilstoppede næser ved at få slimhindernes blodkar til at trække sig sammen.

Når næsespray bliver sprøjtet op i næsen, binder xylometazolin sig til overfladen af slimhindernes blodårer. Derfor trækker de sig sammen, så luften lettere kan passere.

Teoretisk set er det altså en smart idé at bruge Zymelin eller Otrivin, hvis næsen er stoppet, men i praksis er behandlingens effekt knap så entydig.

Næsespray mangler beviser

En gruppe australske forskere med lægen Mieke van Driel i spidsen undersøgte i 2016, hvor effektiv xylometazolin og lignende stoffer er mod tilstoppet næse.

Undersøgelsen var et såkaldt Cochrane review, dvs. en systematisk gennemgang af al relevant forskning på området, og forskerne fandt frem til i alt 15 forsøg, som havde testet midlernes effekt på mennesker.

Selvom xylometazolin i nogle forsøg havde vist sig at virke bedre end placebo, nåede van Driel og hendes kolleger frem til, at bevismængden i øjeblikket er alt for spinkel til at sige noget sikkert om midlets effekt.

Gode erfaringer med et lægemiddel betyder ikke nødvendigvis, at det virker.

Van Driels konklusion kan virke besynderlig, fordi mange mennesker formentlig har oplevet, at produkter som Zymelin eller Otrivin virker. Den slags oplevelser er dog ikke ensbetydende med, at produkterne er bedre end placebo.

For det første er det muligt, at placebobehandlingen, som i flere forsøg bestod af en saltvandsspray, selv er i stand til aktivt at fjerne slim fra næsen. Hvis Zymelin viser sig kun at ligge på niveau med placebo, betyder det altså ikke nødvendigvis, at behandlingen er virkningsløs.

For det andet kan mængden af slim i næsen ændre sig helt naturligt i løbet af dagen. Nogle undersøgelser peger fx på, at næsen typisk er meget tilstoppet om morgenen, men derefter – helt af sig selv – bliver mindre stoppet.

Hvis du bruger en næsespray om morgenen og oplever en forbedring, kan du altså ikke være sikker på, at forbedringen skyldes sprayen.

Du lindrer selv dine smerter

Personlige erfaringer og videnskabelig dokumenteret effekt går heller ikke hånd i hånd, når det gælder det populære smertestillende stof paracetamol, som blandt andet findes i produkterne Panodil, Pamol og Pinex.

Stoffet er især populært, fordi det har relativt få bivirkninger, når det bruges i de anbefalede mængder.

Men virkningen er måske lige så begrænset som bivirkningerne. Det er i hvert fald konklusionen fra en stor undersøgelse fra 2021.

Paracetamolpiller

Paracetamol har ifølge undersøgelser ikke nogen dokumenteret effekt på mavesmerter, migræne og ondt i halsen.

© Shutterstock

En gruppe australske forskere under ledelse af Christina Abdel Shaheed nærstuderede 36 undersøgelser, hvor andre forskere havde vurderet effekten af paracetamol mod i alt 44 forskellige slags smerter.

Gennemgangen viste, at paracetamols effekt kun var underbygget af tilstrækkelige beviser for fire af smertetyperne: slidgigt, smerter efter en operation i kraniet, smerter efter fødsel og almindelig hovedpine (men ikke migræne).

Derudover fandt de stærke beviser for, at paracetamol ikke er bedre end placebo mod akutte smerter i lænden – et interessant resultat, fordi paracetamol er et af de mest brugte midler mod netop denne lidelse.

For resten af smertetyperne var beviserne for tynde til at drage sikre konklusioner.

Paracetamols virkning

Paracetamol har virkning på smerter efter fødsel, kraniekirurgi, slidgigt i hofte og knæ samt spændingshovedpine, men ingen veldokumenteret effekt på fx akutte rygsmerter, tandsmerter, mellemørebetændelse og operationssmerter.

© Shutterstock/Ken Ikeda Madsen

Paracetamol lindrer kun få smerter

Undersøgelser viser, at Panodil eller andre smertestillende midler med det aktive stof paracetamol kun med sikkerhed virker mod fire ud af 44 forskellige slags smerter. For resten af smertetyperne er der enten ingen effekt eller mangel på pålidelige beviser.

I de smertetyper, hvor paracetamol virker, viser undersøgelsen desuden, at effekten generelt er lille. I forsøg med slidgigt, hvor smerter blev målt på en skala fra 1 til 100, lindrede midlet kun 3 point bedre end placebo.

Når produkter som Panodil alligevel kan virke meget effektive mod smerter, så skyldes det formentlig i høj grad placeboeffekten.

Smerter er subjektive, og vores forventninger til en behandling kan i høj grad påvirke, hvordan vi føler smerte. I tilfældet med slidgigt følte forsøgspersonerne en smertelindring på 26 point med paracetamol, men personerne i placebogruppen oplevede næsten det samme: 23 points lindring.

Den australske undersøgelse tyder dermed på, at den gavnlige effekt, som mange oplever med paracetamol, primært skyldes høje forventninger til midlet.

Bivirkninger mangler også beviser

Effekten af de mest sælgende håndkøbsmidler er altså ifølge flere store undersøgelser generelt lille eller mangler tilstrækkelige beviser.

Det gælder som nævnt for xylometazolin mod tilstoppet næse og paracetamol mod smerter, men også for stofferne AMC og DCBA, som findes i fx Strepsils og bruges mod ondt i halsen. En såkaldt metaanalyse – dvs. en analyse, der samler resultaterne fra flere forskellige forsøg – viste fx, at AMC og DCBA kun virker en lille smule bedre end placebo.

En delvis undtagelse til reglen er tilsyneladende de storsælgende nikotinpræparater, fx nikotinplastre og -tyggegummier. De giver typisk kun i omegnen af ti procents chance for at kvitte smøgerne, men det er dog cirka dobbelt så godt som placebo.

Næste skridt er ifølge forskerne at teste midler som paracetamol og xylometazolin i store, solide videnskabelige forsøg – ikke mindst for at blive klogere på stoffernes bivirkninger.

Mange forsøg tyder på, at bivirkningerne generelt er små, men det skyldes til dels, at de ikke altid er ordentligt undersøgt.

Xylometazolins effekt og bivirkninger er fx ikke blevet ordentligt testet på børn, og derfor anbefales stoffet generelt ikke til børn. Bivirkningerne ved længere tids brug af paracetamol er heller ikke kendt.

Hvis du er voksen og bruger håndkøbsmidlerne med måde, kan du dog typisk roligt fortsætte med at tage dem. Du skal bare være opmærksom på, at det ifølge forskerne ofte er placeboeffekten – dvs. din egen hjerne – der gør det meste af det helbredende arbejde.