Probiotika og præbiotika er to vidt forskellige komponenter af en fødevare, som menes at bidrage til, at tarmens såkaldte mikrobiota holder sig sund og balanceret. Tarmens mikrobiota er de mikroorganismer, der befinder sig i mave-tarm-kanalen, og omfatter især bakterier og svampe.
Mikroorganismerne spiller en meget vigtig rolle i vores helbred. Ubalance i mikrobiotaen kan fx øge risikoen for sukkersyge, visse leversygdomme, tarmkræft og endda psykiske lidelser som depression.
Årsagen er bl.a., at organismerne påvirker nedbrydningen af mad i tarmen og dermed, hvilke stoffer der havner i vores blod.
Probiotika er bakterier, der gavner tarmfloraen, mens præbiotika er deres næring.
Probiotika er levende bakterier i fødevarer – fx mælkesyrebakterier i yoghurt – der kan etablere sig i mikrobiotaen og bl.a. hæmme væksten af sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen.
Forskernes viden om probiotikas effekt på helbredet er stadig begrænset, men flere undersøgelser tyder på, at visse typer af probiotika kan hjælpe med at forebygge nogle former for diarré og betændelse i tarmen.
I modsætning til probiotika er præbiotika ikke levende. I stedet er det kostfibre eller andre ufordøjelige dele af maden, som virker som næring for mælkesyrebakterier og andre gavnlige tarmbakterier. Fibrene styrker også slimhinderne i tynd- og tyktarmen.