1. Kroppen
Dage eller uger før døden: Kroppen lukker ned
Omkring 90 procent af alle dødsfald i Danmark er aldersbetingede. Døden er typisk dage eller uger undervejs, og i stedet for at lukke ned fra det ene øjeblik til det andet skruer både krop og sind langsomt ned for blusset. Typisk vil en række tegn afsløre, at personen er døende og kun har kort tid tilbage at leve i.
Sikre tegn hos den døende
2. Hjertet
0-5 minutter efter døden: Hjertet går i stå
Når hjerteslaget og åndedrættet ophører, er patienten pr. definition klinisk død eller hjertedød. Men cellerne i hjernen og resten af kroppen inklusive hjertet selv dør ikke i samme øjeblik, blodets forsyninger af ilt og glukose ophører. Derfor kan den hjertedøde genoplives, hvis hjertet hurtigt sættes i gang igen.
Den døde tænker stadig
I live
Hjernebølger målt seks steder i hjernen (farver) viser normal bevidsthed.
2 sekunder efter hjertestop
Hjernen har stadig ilt nok. Hjerneaktivitet som ved normal bevidsthed, men noget forhøjet.
7 sekunder efter hjertestop
Begyndende iltmangel. Aktiviteten i næsten alle hjerneområder falder.
17 sekunder efter hjertestop
Aktiviteten i enkelte hjerneområder stiger kortvarigt.
31 sekunder efter hjertestop
Hjerneaktiviteten ebber ud.
Langsom tilbagevenden til livet er sikrest
Omkring to tredjedele af alle hjertestoppatienter, som genoplives, dør inden for en måned. Den høje dødelighed har længe undret lægerne, men nye resultater peger på, at det skader cellerne, hvis de for hurtigt skal omstille sig fra ingen ilt til et normalt iltniveau.
En undersøgelse fra 2012 viste, at patienterne havde 12 procent større chance for at overleve, hvis lægerne strakte genoplivningsproceduren over 25 minutter i stedet for over 16 minutter.
Overlevelseschance ved hjertestop
Chancen for at overleve et hjertestop er vidt forskellig, afhængigt af hvor hurtigt personen får den mest effektive genoplivning.
6 %
Personen får først hjertemassage, når ambulancen kommer.
17 %
Personen får straks både hjertemassage og kunstigt åndedræt.
40 %
Personen får straks avanceret genoplivning på et hospital.
Hjernen
Dør efter fem-ti minutter, men er allerede alvorligt skadet efter få minutter.
Hud og sener
Kan holdes i live i op til 12 timer og eventuelt transplanteres.
Ører og fingre
Overlever i op til seks timer og kunne i princippet sys på en anden krop.
Tænder
Kan stadig opereres ind i en kæbe op til to timer efter at have mistet iltforsyningen.
3. Hjernen
5 til 15 minutter efter døden: Hjernen giver op
I modsætning til mange andre organer har hjernen ingen energireserver. Når åndedrættet stopper, og hjertet ikke længere pumper blod rundt i årerne, har hjernecellerne hverken ilt eller glukose til at opretholde deres livsprocesser. Efter få sekunder kan de ikke fungere normalt, og efter fem minutter begynder de at dø.
Nedkøling beskytter hjernen efter genoplivning
Når en person får hjertestop, stopper ilttilførslen til hjernen. Den manglende ilt ødelægger ikke hjernecellerne i sig selv, men sætter gang i en kæde af skadelige kemiske reaktioner. Selvom personen genoplives, stopper disse processer ikke, men forstærkes tværtimod af den pludselige ilttilførsel og kan fortsætte i dagevis.
Læger eksperimenterer derfor nu med at bremse de kemiske reaktioner ved at nedkøle patienterne straks efter genoplivningen. Blot kropstemperaturen sænkes få grader, forløber alle processer i kroppen meget langsommere.
Patienter, der nedkøles efter genoplivning, får færre hjerneskader.
I et forsøg, hvor grises kropstemperatur blev sænket 5-6 °C i et til to døgn, efter at forskerne havde genoplivet dem fra et hjertestop, fik dyrene færre hjerneskader.
Tre områder i hjernen tager først skade
De mest iltkrævende og derfor mest udsatte hjerneområder er hjernebarken, hippocampus og de basale ganglier.
Områderne kontrollerer blandt andet bevægelse, hukommelse og koordination, og personer, som genoplives efter fem til ti minutter, får derfor ofte varige mén på netop disse punkter.
Efter ti minutter uden hverken vejrtrækning eller puls er hjerneskaderne så massive, at personen enten er uigenkaldeligt død eller ender i permanent koma.
Hjernebarken
Styrer bevægelser. Kontrollerer både vores ønske om at udføre bestemte bevægelser og den direkte aktivering af musklerne, der får os til at føre bevægelserne ud i livet.
Hippocampus
Styrer hukommelse. Her dannes minder om de begivenheder, vi oplever. Skader på hippocampus rammer evnen til at lagre nye minder. Gamle minder er mindre udsatte.
De basale ganglier
Styrer koordination. Her mødes nervebanerne fra de dele af hjernen, der kontrollerer vores vilje og vores muskler. Området er afgørende for at udføre bevidste bevægelser.
Iltmangel sekund for sekund
Iltniveauet i hjernen falder hurtigt, når hjertet ikke længere pumper blod rundt i kroppen, og helt basale funktioner begynder at svigte.
0 sekunder
Iltniveau: 100-80 procent
Ingen symptomer. Det lave iltniveau er hverdag for mennesker, der lever i op til 4500 meters højde.
2 sekunder
Iltniveau: 80-60 procent
Den døende får tunnelsyn, nedsat tænkeevne og problemer med at forstå tale. Smerter og uro sanses ikke længere, så personen føler sig behageligt afslappet.
20 sekunder
Iltniveau: 60-40 procent
Ser kun sort, kan ikke tale eller bevæge sig, mister fornemmelsen af sin egen krop og personlighed. Virker bevidstløs, men er stadig ved bevidsthed.
5 minutter
Flere og flere hjerneområder skades, indtil personen er uopretteligt død.
4. Liget
Et par dage efter døden: Liget nedbrydes
Efter døden ophører alle kropsfunktioner, og der er ikke længere energi til at opretholde den systematiske orden, som kendetegner en levende krop. Allerede et kvarter efter det sidste hjerteslag sætter døden sine tydelige spor, og efter et par dage begynder kroppen langsomt at gå i opløsning.
Den unge piges lig blev aldrig nedbrudt, fordi hun lå i en mose med sur jord.
Politiet undersøgte 2600 år gammelt lig
Hvordan et lig nedbrydes, afhænger helt af jordbundsforholdene. Da et skelet dukker op i Tyskland i år 2000, mener politiet først, at det er en ung kvinde, der forsvandt 30 år tidligere.
Men kulstof-14-datering afslører, at den unge pige døde for 2600 år siden.
Al den tid har hun ligget i en mose, hvor den sure jord forhindrede bakterier i at nedbryde liget. Pigen er så velbevaret, at forskere kan rekonstruere hendes ansigt.
Fem tydelige tegn afslører dødstidspunktet
Når en person bliver fundet død, er det patologens opgave at beregne, hvornår døden indtraf, og en eventuel forbrydelse fandt sted. Efter døden ændrer huden udseende, og kroppen begynder langsomt at nedbrydes.
Ved at se på liget, tage dets temperatur og føle musklernes stivhed kan eksperter placere dødstidspunktet inden for et få timer langt interval.
To faktorer afgør dødstidspunktet
Ved at mærke på musklerne og føle hudens temperatur kan patologen anslå dødstidspunktet.
Patologens konklusion: Hvis huden fx er kold (under 30 grader), er musklerne stive. Derfor er dødstidspunktet mere end 24 timer siden. Omvendt er dødstidspunktet mindre end 3 timer siden, hvis musklerne er bløde, fordi hudtemperaturen stadig er varm (over 30 grader).
Kroppen føles kold at røre ved
Den første time falder legemstemperaturen med to °C. Herefter falder den med ca. én grad pr. time.
Patologens konklusion: Antal timer siden dødstidspunktet kan beregnes ved hjælp af denne formel: 36,9 minus ligets legemstemperatur divideret med 0,835.
Øjet ændrer udseende
Ved at kigge den døde i øjnene kan patologen få en idé om, hvornår personen er død.
Patologens konklusion: Fordi den døde ikke blinker, dannes der efter få minutter en film over hornhinden. Efter to timer bliver hornhinden uklar, fordi blodet ikke cirkulerer, og efter syv timer misfarves det hvide i øjet pga. udtørring.
Undersiden bliver lilla
Når blodet står stille i årerne, vil tyngdekraften efter en-tre timer få de røde blodlegemer til at synke og samle sig forneden, så liget bliver lilla på ryggen.
Patologens konklusion: De første ti timer kan blodet trykkes ud af de fine blodkar i huden, så den kortvarigt bliver bleg. Derefter trænger blodet ud i vævet og kan ikke trykkes ud.
Huden drænes for farve
Når hjertet går i stå, pumpes der ikke længere iltet, rødt blod ud i hudens fine kapillærer. Huden mister sin kulør og bliver bleg allerede efter 15 minutter.
Patologens konklusion: En bleg hud fortæller, at døden indtraf for over 15 minutter siden, men røber ikke det præcise tidspunkt.
Musklerne stivner
Lige efter døden er musklerne slappe, men efterhånden bliver de stive. Stivheden skyldes, at de mangler energi til, at fibrene kan slippe taget i hinanden.
Patologens konklusion: Hvis musklerne er stive, er døden indtrådt for mellem tre og 24 timer siden. Efter 24 timer begynder musklerne at nedbrydes og bliver derfor bløde igen.
Kroppen ædes op på 30 dage
Når alle livsprocesser er stoppet, går kroppen hurtigt i forfald, fordi molekylerne falder fra hinanden. Samtidig begynder bakterier, svampe og insekter at ernære sig af liget. Begge dele er vigtige spor, når eksperter skal fastslå et dødstidspunkt.
1-3 dage
Huden bliver grønlig. Store molekyler som proteiner og kulhydrater nedbrydes af kroppens enzymer. Spyfluer ankommer hurtigt, ofte efter få minutter, og lægger deres æg i liget.
4-7 dage
Bughulen begynder at svulme op, fordi der dannes gasser i den, og huden bliver fyldt med blærer. Tarmbakterier trænger ind i resten af kroppen, og flueæggene klækker til maddiker.
8-18 dage
Hele kroppen svulmer op og begynder at føles blød. Bakterielle gasser spredes fra bughulen til resten af kroppen gennem blodårerne. Myrer og rovbiller samt nye fluearter kommer til.
19-30 dage
Negle og hår falder af, og kroppen bliver blød og slimet. De indre organer er gået i opløsning, og alt væv flyder sammen. Springhaler, mider, biller og myg ernærer sig bl.a. af ligvæskerne.
1 måned eller flere år
Liglugten forsvinder, og knoglerne bliver tørre for langsomt at opløses helt af syren i jorden. Bakterie- og dyrelivet dør ud – al næring er fortæret.