M. FERMARIELLO/SPL/Scanpix

Kroppen lever videre efter døden

Livet slutter ikke med det sidste hjerteslag. Hud, tænder og lemmer fortsætter livet i op til flere timer, og forskning viser endda, at tanker flyver gennem hjernen mange sekunder, efter at hjertet er gået i stå.

1. Kroppen

Dage eller uger før døden: Kroppen lukker ned

Omkring 90 procent af alle dødsfald i Danmark er aldersbetingede. Døden er typisk dage eller uger undervejs, og i stedet for at lukke ned fra det ene øjeblik til det andet skruer både krop og sind langsomt ned for blusset. Typisk vil en række tegn afsløre, at personen er døende og kun har kort tid tilbage at leve i.

© M. FERMARIELLO/SPL/Scanpix

Sikre tegn hos den døende

2. Hjertet

0-5 minutter efter døden: Hjertet går i stå

Når hjerteslaget og åndedrættet ophører, er patienten pr. definition klinisk død eller hjertedød. Men cellerne i hjernen og resten af kroppen inklusive hjertet selv dør ikke i samme øjeblik, blodets forsyninger af ilt og glukose ophører. Derfor kan den hjertedøde genoplives, hvis hjertet hurtigt sættes i gang igen.

Den døde tænker stadig

Tankerne flyver tilsyneladende stadig gennem hovedet på den døde. I et forsøg fra 2013 målte neurologen Jimo Borjigin fra University of Michigan i USA hjerneaktiviteten hos rotter før og efter døden. Borjigin bedøvede dyrene og fremkaldte derefter et hjertestop ved at sprøjte saltvand ind i hjertet. I 30 sekunder fortsatte hjernebølgerne med at svinge ligesom ved normal bevidsthed – endda med forøget aktivitet. Ifølge forskeren forklarer det måske, hvorfor ca. 20 pct. af dem, der bliver genoplivet efter et hjertestop, beretter om drømmeagtige syn.

© Borjigin et al.

I live

Hjernebølger målt seks steder i hjernen (farver) viser normal bevidsthed.

© Borjigin et al.

2 sekunder efter hjertestop

Hjernen har stadig ilt nok. Hjerneaktivitet som ved normal bevidsthed, men noget forhøjet.

© Borjigin et al.

7 sekunder efter hjertestop

Begyndende iltmangel. Aktiviteten i næsten alle hjerneområder falder.

© Borjigin et al.

17 sekunder efter hjertestop

Aktiviteten i enkelte hjerneområder stiger kortvarigt.

© Borjigin et al.

31 sekunder efter hjertestop

Hjerneaktiviteten ebber ud.

Langsom tilbagevenden til livet er sikrest

Omkring to tredjedele af alle hjertestoppatienter, som genoplives, dør inden for en måned. Den høje dødelighed har længe undret lægerne, men nye resultater peger på, at det skader cellerne, hvis de for hurtigt skal omstille sig fra ingen ilt til et normalt iltniveau.

En undersøgelse fra 2012 viste, at patienterne havde 12 procent større chance for at overleve, hvis lægerne strakte genoplivningsproceduren over 25 minutter i stedet for over 16 minutter.

© M. Merlini/Getty Images

Overlevelseschance ved hjertestop

Chancen for at overleve et hjertestop er vidt forskellig, afhængigt af hvor hurtigt personen får den mest effektive genoplivning.

6 %

Personen får først hjertemassage, når ambulancen kommer.

17 %

Personen får straks både hjertemassage og kunstigt åndedræt.

40 %

Personen får straks avanceret genoplivning på et hospital.

Hjernen

Dør efter fem-ti minutter, men er allerede alvorligt skadet efter få minutter.

Muratseyit/Getty

Hud og sener

Kan holdes i live i op til 12 timer og eventuelt transplanteres.

Muratseyit/Getty

Ører og fingre

Overlever i op til seks timer og kunne i princippet sys på en anden krop.

Muratseyit/Getty

Tænder

Kan stadig opereres ind i en kæbe op til to timer efter at have mistet iltforsyningen.

Muratseyit/Getty

3. Hjernen

5 til 15 minutter efter døden: Hjernen giver op

I modsætning til mange andre organer har hjernen ingen energireserver. Når åndedrættet stopper, og hjertet ikke længere pumper blod rundt i årerne, har hjernecellerne hverken ilt eller glukose til at opretholde deres livsprocesser. Efter få sekunder kan de ikke fungere normalt, og efter fem minutter begynder de at dø.

Nedkøling beskytter hjernen efter genoplivning

Når en person får hjertestop, stopper ilttilførslen til hjernen. Den manglende ilt ødelægger ikke hjernecellerne i sig selv, men sætter gang i en kæde af skadelige kemiske reaktioner. Selvom personen genoplives, stopper disse processer ikke, men forstærkes tværtimod af den pludselige ilttilførsel og kan fortsætte i dagevis.

Læger eksperimenterer derfor nu med at bremse de kemiske reaktioner ved at nedkøle patienterne straks efter genoplivningen. Blot kropstemperaturen sænkes få grader, forløber alle processer i kroppen meget langsommere.

Patienter, der nedkøles efter genoplivning, får færre hjerneskader.

© Life Recovery System/Uni of Rhode Island

I et forsøg, hvor grises kropstemperatur blev sænket 5-6 °C i et til to døgn, efter at forskerne havde genoplivet dem fra et hjertestop, fik dyrene færre hjerneskader.

Tre områder i hjernen tager først skade

De mest iltkrævende og derfor mest udsatte hjerneområder er hjernebarken, hippocampus og de basale ganglier.

Områderne kontrollerer blandt andet bevægelse, hukommelse og koordina­tion, og personer, som genoplives efter fem til ti minutter, får derfor ofte varige mén på netop disse punkter.

Efter ti minutter uden hverken vejrtrækning eller puls er hjerneskaderne så massive, at personen enten er uigenkaldeligt død eller ender i permanent koma.

Hjernebarken

Styrer bevægelser. Kontrollerer både vores ønske om at udføre bestemte bevægelser og den direkte aktivering af musklerne, der får os til at føre bevægelserne ud i livet.

Shutterstock

Hippocampus

Styrer hukommelse. Her dannes minder om de begivenheder, vi oplever. Skader på hippocampus rammer evnen til at lagre nye minder. Gamle minder er mindre udsatte.

Shutterstock

De basale ganglier

Styrer koordination. Her mødes nervebanerne fra de dele af hjernen, der kontrollerer vores vilje og vores muskler. Området er afgørende for at udføre bevidste bevægelser.

Shutterstock
© Shutterstock

Iltmangel sekund for sekund

Iltniveauet i hjernen falder hurtigt, når hjertet ikke længere pumper blod rundt i kroppen, og helt basale funktioner begynder at svigte.

4. Liget

Et par dage efter døden: Liget nedbrydes

Efter døden ophører alle kropsfunktioner, og der er ikke længere energi til at opretholde den systematiske orden, som kendetegner en levende krop. Allerede et kvarter efter det sidste hjerteslag sætter døden sine tydelige spor, og efter et par dage begynder kroppen langsomt at gå i opløsning.

Den unge piges lig blev aldrig nedbrudt, fordi hun lå i en mose med sur jord.

© U. Witter-Backofen/NLD

Politiet undersøgte 2600 år gammelt lig

Hvordan et lig nedbrydes, afhænger helt af jordbundsforholdene. Da et skelet dukker op i Tyskland i år 2000, mener politiet først, at det er en ung kvinde, der forsvandt 30 år tidligere.

Men kulstof-14-datering afslører, at den unge pige døde for 2600 år siden.

Al den tid har hun ligget i en mose, hvor den sure jord forhindrede bakterier i at nedbryde liget. Pigen er så velbevaret, at forskere kan rekonstruere hendes ansigt.

Fem tydelige tegn afslører dødstidspunktet

Når en person bliver fundet død, er det patologens opgave at beregne, hvornår døden indtraf, og en eventuel forbrydelse fandt sted. Efter døden ændrer huden udseende, og kroppen begynder langsomt at nedbrydes.

Ved at se på liget, tage dets temperatur og føle musklernes stivhed kan eksperter placere dødstidspunktet inden for et få timer langt interval.

To faktorer afgør dødstidspunktet

Ved at mærke på musklerne og føle hudens temperatur kan patologen anslå dødstidspunktet.

Patologens konklusion: Hvis huden fx er kold (under 30 grader), er musklerne stive. Derfor er dødstidspunktet mere end 24 timer siden. Omvendt er dødstidspunktet mindre end 3 timer siden, hvis musklerne er bløde, fordi hudtemperaturen stadig er varm (over 30 grader).

V. STEGER/SPL/Scanpix

Kroppen føles kold at røre ved

Den første time falder legemstemperaturen med to °C. Herefter falder den med ca. én grad pr. time.

Patologens konklusion: Antal timer siden dødstidspunktet kan beregnes ved hjælp af denne formel: 36,9 minus ligets legems­temperatur divideret med 0,835.

V. STEGER/SPL/Scanpix

Øjet ændrer udseende

Ved at kigge den døde i øjnene kan patologen få en idé om, hvornår personen er død.

Patologens konklusion: Fordi den døde ikke blinker, dannes der efter få minutter en film over hornhinden. Efter to timer bliver hornhinden uklar, fordi blodet ikke cirkulerer, og efter syv timer misfarves det hvide i øjet pga. udtørring.

V. STEGER/SPL/Scanpix

Undersiden bliver lilla

Når blodet står stille i årerne, vil tyngdekraften efter en-tre timer få de røde blodlegemer til at synke og samle sig forneden, så liget bliver lilla på ryggen.

Patologens konklusion: De første ti timer kan blodet trykkes ud af de fine blodkar i huden, så den kortvarigt bliver bleg. Derefter trænger blodet ud i vævet og kan ikke trykkes ud.

V. STEGER/SPL/Scanpix

Huden drænes for farve

Når hjertet går i stå, pumpes der ikke længere iltet, rødt blod ud i hudens fine kapillærer. Huden mister sin kulør og bliver bleg allerede efter 15 minutter.

Patologens konklusion: En bleg hud fortæller, at døden indtraf for over 15 minutter siden, men røber ikke det præcise tidspunkt.

V. STEGER/SPL/Scanpix

Musklerne stivner

Lige efter døden er musklerne slappe, men efterhånden bliver de stive. Stivheden skyldes, at de mangler energi til, at fibrene kan slippe taget i hinanden.

Patologens konklusion: Hvis musklerne er stive, er døden indtrådt for mellem tre og 24 timer siden. Efter 24 timer begynder musklerne at nedbrydes og bliver derfor bløde igen.

V. STEGER/SPL/Scanpix
© S. Dalton/Nature PL

Kroppen ædes op på 30 dage

Når alle livsprocesser er stoppet, går kroppen hurtigt i forfald, fordi molekylerne falder fra hinanden. Samtidig begynder bakterier, svampe og insekter at ernære sig af liget. Begge dele er vigtige spor, når eksperter skal fastslå et dødstidspunkt.