Kampen mod kræft: HPV-vaccine virker
Der er i dag plantet en tvivl om vacciner hos mange. Tvivlen er især rettet mod HPV-vaccinen, som blev introduceret i flere lande for omkring ti år siden. Men hvad er HPV-virus, hvordan virker vaccinen og er der hold i kritikken af den?
HPV-vaccinen, som beskytter mod livmoderhalskræft, er et omdiskuteret vaccinationsprogram.
Hvad er HPV-virus?
HPV-virus er en forkortelse for human papillomavirus. Det er en seksuelt overført virus, der smitter ved seksuel kontakt.
En HPV-infektion er som regel uden symptomer, og forsvinder af sig selv i de fleste tilfælde. Men i visse tilfælde bliver infektionen kronisk, og kan medføre celleforandringer og senere føre til kræft.
Der findes over 100 typer af HPV-virus, hvor mindst 12 af dem er kræftfremkaldende. Det er HPV-type 16 eller 18, som er skyld i udviklingen af celleforandringer og livmoderhalskræft, hvorimod HPV-typerne 6 og 11 er årsag til de fleste kønsvorter, også kaldet kondylomer.
Det menes at HPV-virus står bag omkring 300.000 kræftdødsfald om året på verdensplan - hvilket svarer til fem procent af alle ofre for kræft.
Livmoderhalskræft skyldes i 99,9 procent af tilfældene HPV (Human Papilloma Virus), som vi kan vaccinere imod.
Hvad er HPV-vaccinen?
HPV-vaccination beskytter mod de mest almindelige varianter af HPV-virus, og da vaccinen er profylaktisk - forebyggende - skal den ideelt gives før den seksuelle debut.
Livmoderhalskræft er den hyppigste HPV-relateret kræftform, og den første vaccine til forebyggelse af sygdommen blev godkendt i EU i 2006.
I dag er der tre forskellige HPV-vacciner på markedet: Gardasil, Cervarix og Gardasil-9.
Både Gardasil og Cervarix beskytter mod de to transformerende HPV-typer 16 og 18, som er ansvarlig for 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Gardasil-vaccinen er 4-valent, og beskytter også mod de to HPV-typer 6 og 11, som forårsager kønsvorter.
Den nyeste vaccine på markedet er Gardasil-9, som beskytter mod ni forskellige HPV-typer. Udover de fire HPV-typer som Gardasil også beskytter imod, dækker den over HPV-typerne 31, 33, 45, 52 og 58, som alle også har betydning i forhold til livmoderhalskræft. Modsat de to andre vaccinationer beskytter Gardasil-9 op til 90 procent mod livmoderhalskræft og 90 procent mod kønsvorter.
Der er tre typer af vaccination på markedet: Gardasil, Cervarix og Gardasil-9.
HPV-virus angriber mænd
Det er bevist, at HPV-vaccinen medfører samme immunrespons hos mænd, som det ses hos kvinder. Udover at beskytte mod livmoderhalskræft, beskytter vaccinen også mod kræft i endetarmsåbningen og på og omkring kønsorgangerne.
Derfor er HPV-vaccinen også blevet godkendt og anbefalet til mænd i nyere tid, for både at kunne beskytte dem selv og deres partnere.
Men selvom drenge ikke bliver vaccineret med HPV-vaccinen, vil mange af dem alligevel undgå at blive smittet på grund af den såkaldte flok beskyttelse.
Fordi de kvinder, som de har seksuel kontakt med er vaccineret, bliver de indirekte beskyttet mod HPV-virus. Dog er det vigtigt og kræver, at tilstrækkelig mange piger er HPV-vaccineret.
Virker HPV-vaccinen?
HPV-vaccinen har kun været i brug i omkring ti år, og da den beskytter mod kræft, som er 10-30 år om at udvikle sig efter en HPV-infektion, har forskere endnu ikke særligt stor erfaring med, hvor effektivt den beskytter.
Den mest omfattende undersøgelse af effektiviteten stammer fra 2017, hvor der blev fulgt op på 2084 kvinder fra de nordiske lande, 12 år efter at de var blevet vaccineret.
Én ud af hundrede kvinder rammes i løbet af deres liv af livmoderhalskræft, men ingen af kvinderne i undersøgelsen havde udviklet sygdommen eller forstadier til den.
På baggrund af denne undersøgelse og flere omfattende kliniske afprøvninger, fra før vaccinen blev godkendt og kom på markedet, vurderer forskere, at den kan forhindre 70-90 procent af alle HPV-relaterede kræfttilfælde. Det tal svarer til, at vaccinen kan redde over 200.000 menneskeliv om året.
HPV-vaccinen forbereder immunforsvaret ved at sprøjte en tom kopi af virus ind.
Kritik af HPV-vaccine skaber mistillid
Trods de lovende tal har HPV-vaccinen fået mange modstandere, der opfordrer forældre til ikke at vaccinere børn. De bruger blogs, sociale medier og andre tjenester på nettet til at sprede deres budskab.
I de nordiske lande har især Danmark oplevet et væld af grupper og enkelte bloggere, der forholder sig kritisk til vacciner.
Grupperne er på papiret hverken for eller imod vacciner, men søger blot at få sandheden – som de mener, myndigheder skjuler – frem. På Facebook og hjemmesider lægger grupperne en blanding af, ofte anonymiserede, personlige historier og tilsyneladende videnskabelige artikler op, som går kritisk til forskernes resultater.
Kritikken går blandt andet på udvælgelsen af forsøgspersoner, og medicinalfirmaernes økonomiske interesse i at udbrede vaccinerne.
Bloggernes indflydelse kan aflæses i de nationale statistikker. I Danmark er antallet af piger født i 2003, der har påbegyndt HPV-vaccinationsprogrammet, kun 54 procent og dermed det laveste i Norden.
Tallet er faldet drastisk i forhold til piger født i 1998, hvor 92 procent er begyndt på programmet, og tallet er væsentligt lavere end i Norge og Sverige, hvor henholdsvis 88 og 80 procent er begyndt på programmet. Finland har til gengæld ligget nogenlunde stabilt på 65-72 procent.
Har HPV-vaccine bivirkninger?
Den canadiske antropolog og neuropsykiater Anna Kata fra McMaster University i Ontario har undersøgt disse grupper, som ifølge hende får større og større indflydelse på forældrenes beslutning, fordi folk lytter mindre til eksperter som læger og i stedet vejledes af oplysninger, som de selv finder på internettet.
Kata har fundet frem til, at antivaccine-kampagnerne skaber udbredt mistillid til eksperterne med argumenter som, at de er i lommen på medicinalselskaberne, eller at videnskaben før har taget fejl.
Nogle stiller vaccinen i et dårligt lys ved at fremhæve, at den ikke er 100 procent effektiv, eller at forskerne endnu ikke ved, præcis hvor effektiv den er.
Andre anklager decideret vaccinen for at være unaturlig i modsætning til immunisering efter en naturlig infektion eller potentielt farlig, fordi det modsatte ikke er bevist. Argumenterne er svære at modsige, fordi de er vagt og bredt formulerede, ofte tager udgangspunkt i et enkelt tilfælde og slet ikke tager stilling til forskernes videnskabelige dokumentation.
Vaccination mod HPV-virus kan forhindre 70-90 procent af alle HPV-relaterede kræfttilfælde.
Kritik holder ikke vand
Vaccineskeptikernes mest videnskabelige argument har dog vist sig ikke at holde vand. Det går ud på, at læger har observeret en række tilfælde af kronisk træthed hos unge kvinder, efter at de er blevet vaccineret.
En undersøgelse foretaget af de britiske sundhedsmyndigheder fra 2013 fandt således, at ud af flere end 1,5 millioner vaccinerede piger oplevede 29 symptomer på kronisk træthed i perioden 2008-2010.
Selv hvis kun ti procent af alle tilfælde af kronisk træthed er blevet indberettet og dermed indgik i undersøgelsen, så er antallet stadig inden for rammerne af det, lægerne ville forvente at finde, fordi symptomerne også kan opstå af helt andre – og ofte ukendte – årsager.
Samtidig fandt forskerne, at antallet af tilfælde af kronisk træthed hos unge piger ikke var steget, siden vaccinen blev indført i 2008, men faktisk var faldet med omkring 10 procent.
En norsk undersøgelse fra 2017 når frem til samme resultat. I undersøgelsen indgik over 800.000 piger og drenge, der var mellem ti og 17 år i perioden 2009-2014, og data om flere end 175.000 piger, der kunne få HPV-vaccinen fra 2009 og frem. Undersøgelsen viste, at selvom der har været en stigning i tilfældene af kronisk træthed, er stigningen ikke større hos piger end hos drenge og kan altså ikke tilskrives vaccinen.
En stor dansk undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut i 2017 viser desuden, at HPV-vaccinen heller ikke har nogen langsigtede bivirkninger, og at vaccinen ikke giver nogen forøget risiko for alvorlige autoimmune eller neurologiske sygdomme.