Hvordan finder pillen frem til smerten?

Hvordan ved medicinen, hvor det gør ondt?

Piller der former en pil — © Shutterstock

For abonnenter

Publiceret d. 01.09.09

Svaret er både enkelt og kompliceret. Når der sker en skade på vævet – hvis vi fx klemmer fingeren i døren eller taber en gaffel ned i foden – udsendes der nogle smertefremkaldende stoffer fra skadesstedet til hjernen via blodbanen.

Det samme sker fx, når spændinger i nakke eller hovedbund giver os hovedpine. Almindelige smertestillende midler som aspirin og paracetamol indeholder nogle stoffer, som reagerer netop på de smertestoffer ved at hindre udskillelsen af dem.

Man kan altså sige, at “smertestedet” selv kalder på medicinen. Helt så enkelt er det dog ikke, for medicinen er ikke så målrettet i sin virkning.

Den hæmmer nemlig også andre stoffer, og det kan give bivirkninger. Fx kan den hæmme et enzym, som beskytter mavens slimhinde, og derfor kan langvarig brug af smertemedicin resultere i mavesår. Desuden belaster medicinen som al anden medicin kroppens organer – nyrer og lever – når stoffet skal udskilles.

En ny aspirin, der skulle virke mere målrettet, er dog nu på vej på markedet. Den lokalt virkende medicin kan imidlertid ikke anvendes på alle typer af smerter.

Når der ikke er tale om en lokal vævsskade, eller hvis smerten er meget stærk, bruger man i stedet centralt virkende medicin, der virker som morfin eller omdannes til morfinlignende stoffer i kroppen.

Stofferne kaldes centralt virkende, fordi de påvirker centralnervesystemet, rygmarven og hjernen og dermed oplevelsen af smerten. De giver effektiv smertelindring, men samtidig en stor risiko for afhængighed.