Som ved andre allergier skyldes birkepollenallergi, at immunforsvaret overreagerer på et harmløst fremmedlegeme i kroppen.
Konkret sker det ved, at bestemte immunceller kaldet mastceller frigiver såkaldte histaminer.
Histaminerne binder sig til særlige histaminreceptorer, en slags parkeringsbåse, på andre celler. Her er de med til at fremkalde den immunrespons, som giver allergiens røde øjne, løbende næse, nys osv.
Immunforsvaret går amok
1. Pollen trænger ind
Første gang kroppen møder et allergen, fx et protein fra et pollen (orange), producerer kroppen IgE-antistoffer (grønne). Antistofferne binder sig til immunforsvarets mastceller.
2. Immunceller svarer igen
Næste gang allergenet optræder i kroppen, binder det sig til IgE-antistofferne, der nu sidder på mastcellernes overflader. Her er deres opgave at holde fremmede indtrængere ude af kroppen.
3. Histaminer vælter ud
Koblingen mellem IgE-antistofferne og allergenerne får mastcellen til at frigive de histaminer (røde), den er fuld af. Histaminerne alarmerer andre celler, som udløser de allergiske reaktioner.
Når du tager antihistaminer, forhindrer de typisk histaminerne i at sætte sig på receptorerne og udløse en allergisk reaktion.
Det sker ved, at antihistaminerne binder sig til histaminreceptorerne, så pladsen er optaget. Derfor virker antihistaminer ofte bedst, inden du bliver udsat for det, du er allergisk overfor.
Virker mange steder i kroppen
Antihistaminer er opdelt i fire klasser, som er navngivet ud fra, hvilken type af histaminreceptorer de binder sig til.
I alt findes der fire typer receptorer, hvor klassen kaldet H1 er den, vi normalt bruger mod pollenallergi. Men den kan også have andre effekter. Nogle H1-antihistaminer virker sløvende. Det skyldes, at histaminer spiller en rolle for kroppens døgnrytme, hvor de er med til at holde os vågne. Når den effekt bremses, melder trætheden sig. De sløvende antihistaminer indgår bl.a. i piller mod transportsyge.
H2-antihistaminer virker bl.a. på de celler i mavesækkens slimhinde, som udskiller mavesyre. Denne type indgår derfor i lægemidler mod for meget mavesyre eller mavesår.
H3-antihistaminer binder sig til celler i hjernen og kan give en opkvikkende effekt, og endelig påvirker H4-antihistaminer de hvide blodlegemer, hvilket kan nedsætte kronisk kløe.