En af lægevidenskabens største opfindelser er opkaldt efter en kosygdom.
I 1700-tallet hærgede koppevirussen Europa og kostede op mod 400.000 menneskeliv om året. Folk var desperate for at finde en kur. Blandt landmænd spredtes et rygte om, at malkepiger, som blev inficeret med kokopper – en mildere infektion – ikke blev ramt af den dræbende variant.
Rygtet inspirerede i 1796 den engelske læge Edward Jenner til at teste tesen ved at stikke en nål i armen på en otteårig dreng. Nålen var forinden blevet podet med væske og pus fra en kokoppeinficeret malkepiges betændte bumser.
Da drengen senere blev udsat for kopper, udviklede han ingen alvorlige symptomer.
Jenner gentog eksperimentet på en række forsøgspersoner, og i 1798 konkluderede han, at kokoppeinfektion beskyttede mod kopper.
Vacca er latinsk for ko
Den nye behandlingsform blev opkaldt efter netop kokoppevirussen.
Det latinske ord for kvæg er vacca, og kokoppevirussen blev derfor kaldt vacciniavirus eller variolae vaccinae.
Selvom Jenner har fået æren for opfindelsen af vaccinen, er princippet blevet brugt længe før hans tid; fx beskriver 3000 år gamle indiske og kinesiske kilder, hvordan læger immuniserede folk ved at inficere dem med små mængder virusmateriale.