En vaccine beskytter mod influenza ved at få immunforsvaret til at producere såkaldte antistoffer, der hurtigt kan genkende og nedkæmpe uønskede virus i kroppen.
Antistofferne opstår i en periode på ca. 14 dage efter vaccinationen, hvor kroppen også danner en særlig slags hukommelsesceller, der gemmer opskriften på at lave endnu flere antistoffer.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor godt den enkelte reagerer på en influenzavaccination.
Vaccination kræver stærkt immunforsvar
Personer med et stærkt immunforsvar – fx yngre mennesker, som måske endda har været udsat for et lignende virus tidligere – reagerer kraftigt og danner mange antistoffer og evt. hukommelsesceller.
Personer med et svagere immunforsvar reagerer ikke helt så hensigtsmæssigt og danner typisk færre antistoffer. Det gør dem modtagelige for virus.
Vaccinationen beskytter dog som regel stadig mod alvorlig sygdom.
Derfor misser vaccinerne
1. Årets virus er gætværk
Vaccinen beskytter blot mod tre eller fire ud af i alt 60 kendte influenzatyper. WHO vælger hvilke typer, der skal satses på, og vælger de forkert, dækker vaccinen ikke.
2. Mutationer snyder vaccinen
I sæsoner, hvor influenzatype A H3N2 dominerer som i 2021-22, er forskerne ekstra udfordret. H3N2 muterer let og ændrer sit dna, hvilket får vaccinen til at ramme ved siden af.
3. Beskyttelse aftager hurtigt
Dækningen fra en influenzavaccine er aftaget kraftigt efter fem måneder. Ved vaccination i oktober kan immuniteten være halveret for yngre og næsten væk for ældre i marts.
Nogle år rammer vaccinen desuden lidt ved siden af den fremherskende type virus. Og så daler effektiviteten yderligere.
Tal fra Storbritannien viser, at vaccinerne i et godt år som 2015 forhindrede 52 pct. af influenzatilfældene, mens de i et dårligt år som 2017 kun forhindrede 15 pct.