Munke og kloge koner har igennem århundreder gået på rov i moser og skovbryn efter rødder og blade, der kunne helbrede alverdens skavanker.
Den traditionelle naturmedicin har ikke altid været på god kant med videnskaben, fordi der ikke har været en dokumenteret virkning – og sådan er det også med mange plantemidler i dag.
Men der findes også de medicinplanter, der faktisk har en dokumenteret effekt, og som sundhedsmyndighederne har godkendt til lægemidler – de såkaldte naturlægemidler.
Tre af de godkendte naturmedicin-planter vokser i vores umiddelbare nærhed, fortæller lederen af NaturMedicinsk Museum, Anna Jäger, der også er ekspert i medicinplanter ved Københavns Universitet:
Naturmedicin 1: prikbladet perikon
HVAD: Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) kaldes også johannesurt og er blevet anvendt mod mentale sygdomme lige siden antikken. Navnet johannesurt kommer fra middelalderen, hvor man plejede at brænde planten af i forbindelse med midsommerfejringen for at uddrive dæmoner fra de sindssyge.
HVOR: Lyse, åbne engområder og overdrev er egentligt plantens foretrukne levested, men den vokser stort set overalt; fra byens parkeringspladser til vejkanter og skrænter. Højsæsonen for perikon er lige omkring midsommer.
VIRKNING: Planten indeholder hypericin og hyperforin, der har vist sig at virke mod let til moderat depression, angst og langvarig stress – endda med færre bivirkninger end anden antidepressiv medicin. Hvordan de kemiske stoffer helt nøjagtig agerer i kroppen, har man endnu ikke fuld klarhed over, men man mener bl.a., at de påvirker nervecellereceptorerne og optagelsen af lykke-signalstoffet serotonin i kroppen.
Naturmedicin 2: baldrian
HVAD: Baldrian (Valeriana) er en flerårig urt – eller staude – hvis rod (Valeriana officinalis) har været benyttet som naturmedicin siden lægekunstens fader Hippokrates beskrev den i det 4. årh. f. Kr. I Norden er planten med de rødlige eller hvide blomster kendt siden vikingetiden.
HVOR: Den vokser i våde områder, ofte omkring søer eller moser, men kan også sagtens stå i haven på lidt fugtige og skyggefulde steder.
VIRKNING: Baldrian bliver ofte kaldt naturens alternativ til stesolider, da planten har en afslappende og angstdæmpende effekt. De aktive stoffer valtrater og monoterpener påvirker hjernens beroligende GABA-signalstof; en neurotransmitter, der hæmmer overførslen af impulser mellem nervecellerne. Baldrian skal indtages med måde, da for store doser kan give et tungt og uklart hoved og virke overdrevent søvnfremkaldende.
Naturmedicin 3: vellugtende kamille
HVAD: Kamille vokser over det meste af Europa, men det er primært arten vellugtende kamille (Matricaria recutita), der har en medicinsk effekt. Vellugtende kamille er noget sværere at finde i naturen end den mere almindelige lugtløse kamille, men den kan kendes på – ja – lugten og ved, at den gule blomsterknop er hul.
HVOR: Den vellugtende kamille slår sine gul-hvide folder mellem juni og september i fugtig, gerne kalkfattig, agerjord med masser af sol. Og så findes den selvfølgelig også som kulturplante i et utal af sommerhaver.
VIRKNING: Vellugtende kamille har en betændelseshæmmende, krampeløsende og let smertestillende effekt, og planten indgår bl.a. i naturmedicin til kolikbørn. Den milde kamillete kan indtages mod oppustethed, kramper og ondt i maven. Medicinplanten indeholder bl.a. 36 forskellige flavonoider – en gruppe af plantefarvestoffer, der menes af virke ligesom antioxidanter – og 28 terpener fra blomstens æteriske olie. Terpenerne bliver ført rundt i kroppen via blodbanen og op til hjernen, men man kender endnu ikke deres præcise effekt.
Naturmedicin er ikke ufarligt
Selvom det kan virke besnærende at vade ud i det grønne og høste løs af klodens egen naturmedicin, så anbefaler Anna Jäger dog, at vi går på apoteket i stedet:
”Så er du sikker på, at du får de helt rigtige plantemidler, og at præparaterne har den samme dosis fra gang til gang – det kan du ikke vide, hvis du selv laver plantemidlet,” siger naturmedicin-eksperten.
Kamilleplanten er dog så harmløs, at man godt kan lave sin egen te ved at lufttørre blomsten, siger Anna Jäger.
Hvis man altså kan finde den rigtige slags.